Nemkontoloven § 35

Denne konsoliderede version af nemkontoloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om nemkonto

Lov nr. 696 af 20. juni 2025

§ 35

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2 Fysiske og juridiske personer, der har været private udbetalere efter § 5 a i lov om offentlige betalinger m.v., og som har foretaget kontoopslag i nemkontosystemet til og med den 30. juni 2025, men som ikke er bosiddende eller har registreret hjemsted i Danmark, i et andet EU-/EØS-land eller på Færøerne og ikke er offentlig udbetaler efter § 8, kan uanset § 17, stk. 2, foretage kontoopslag, jf. § 17, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Stk. 3 Fysiske og juridiske personer, der har været tilsluttet nemkontosystemet som private betalingsformidlere til og med den 30. juni 2025, kan uanset § 18, stk. 2, forblive tilsluttet nemkontosystemet som privat kontoformidler, jf. § 18, stk. 1, til og med den 30. juni 2026.

Stk. 4 Regler, der er fastsat i henhold til § 1, stk. 7 og 8, § 3, stk. 1 og 5, § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Det samme gælder regler fastsat i medfør af § 12, stk. 6, i lov om offentlige betalinger m.v., i det omfang reglerne undtager institutioner, foreninger og fonde m.v. fra bestemmelserne i §§ 1-2 a, § 3, stk. 1 og 5, og §§ 4-5 c, 6 a og 6 b i lov om offentlige betalinger m.v.