Forarbejder til Angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven § 9

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Situationen med covid-19 påvirker fortsat økonomien i både Danmark og udlandet. Et bredt flertal i Folketinget har allerede vedtaget en række hjælpepakker, som skal holde hånden under blandt andet dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere. Betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og B-skat er midlertidigt blevet udskudt, og angivelses- og betalingsfrister for moms for store virksomheder er også blevet udskudt. Derudover er afgiftsperioder for moms for små og mellemstore virksomheder blevet forlænget, hvilket også medfører, at betalingsfristerne er blevet forlænget. Samtidig er der blevet etableret en låneordning, hvor virksomheder har kunnet få udbetalt allerede indbetalt moms og lønsumsafgift efter ansøgning som et rentefrit lån. Låneordningen var åben for ansøgninger i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020. I foråret ansøgte små og mellemstore virksomheder om lån i den særlige låneordning for knap 7 mia. kr., men de fleste små og mellemstore virksomheder søgte ikke.

Navnlig små og mellemstore virksomheders likviditet er fortsat under pres. For at styrke deres likviditet er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet enige om at genåbne låneordningen, så små og mellemstore virksomheder, der ikke søgte i første omgang, får en ny chance for et rentefrit lån. Det giver mulighed for godt 28 mia. kr. i øget likviditet til virksomhederne. Samtidig ønsker aftaleparterne, at tilbagebetalingstidspunktet for alle lån i ordningen udskydes til den 1. november 2021, og at perioden, hvor loftet over skattekontoen er suspenderet, tilsvarende forlænges til den 1. november 2021. Suspensionen giver mulighed for fleksibel tilbagebetaling.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Genåbning af låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift

2.1.1. Gældende ret

Som følge af situationen med covid-19 er der etableret en låneordning, hvor små og mellemstore virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne momstilsvar for henholdsvis andet halvår 2019 og fjerde kvartal 2019, som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest den 1. april 2021. På samme vis er der etableret en låneordning for virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4 (det drejer sig særligt om læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere, vognmænd, bedemænd og undervisere), som efter anmodning kan få udbetalt et beløb som et rentefrit lån svarende til den foreløbige opgørelse af lønsumsafgift for opgørelsesperioden for første kvartal 2020, og for virksomheder, der allerede har angivet lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019 et beløb svarende til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019. Ordningen har dermed til formål at give virksomhederne en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

For at begrænse statens tab ved ordningen er en række virksomheder ikke omfattet af låneordningen. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller der inden for de seneste 3 år har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v. foreløbigt efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som enten er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, er ligeledes udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre. Endelig er offentlige institutioner ikke omfattet af låneordningen.

Lånene skal senest tilbagebetales den 1. april 2021 til skattekontoen.

Det har været muligt at anmode om lån i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Henset til at der fortsat er restriktioner, som påvirker særligt små og mellemstore virksomheders likviditet, foreslås det, at låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift genåbnes i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020.

Herved vil små og mellemstore virksomheder, der ikke allerede har anmodet om et lån i ordningen, kunne anmode om at få udbetalt et beløb svarende til deres angivne momstilsvar for henholdsvis andet halvår 2019 og fjerde kvartal 2019 som et rentefrit lån. Virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, vil efter anmodning kunne få udbetalt et beløb som et rentefrit lån svarende til den foreløbige opgørelse af lønsumsafgift for opgørelsesperioden for første kvartal 2020, og for virksomheder, der allerede har angivet lønsumsafgift for indkomståret 2019, et beløb svarende til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019. Det vil således kun være muligt for virksomheder, som endnu ikke har fået bevilliget lån i ordningen, at søge om lån i forbindelse med den foreslåede genåbning af ordningen.

Samtidig foreslås det, at tilbagebetalingstidspunktet for alle lån omfattet af låneordningen udskydes fra den 1. april 2021 til den 1. november 2021.

Henset til at det foreslås, at låneordningen genåbnes, foreslås det samtidig at ændre den periode, der udelukker virksomheder fra låneordningen, som har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre. Det foreslås, at virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020, udelukkes fra ordningen, hvis de i perioden fra og med den 27. oktober 2020 til og med den 18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, medmindre anmodningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Derudover foreslås der ikke ændringer til låneordningen.

2.2. Forlængelse af perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.2.1. Gældende ret

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I § 9 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved lov nr. 572 af 5. maj 2020, er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 og i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021 udgør 100 mia. kr.

Formålet med bestemmelsen er at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med loven gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Da udskydelsen er obligatorisk for alle virksomheder, vil også virksomheder uden et likviditetsbehov skulle indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms til skattekontoen på senere tidspunkter end ellers. Dette vil potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle stå på en konto hos et pengeinstitut. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 i Folketingstidende 2019-20, A, L 175 som fremsat, side 13.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Den foreslåede genåbning af låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift gør det nødvendigt tillige at foreslå en forlængelse af perioden, hvor beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen maksimalt kan udgøre 100 mia. kr. Det skyldes, at det i forslaget om genåbning af låneordningen foreslås, at alle lån skal tilbagebetales senest den 1. november 2021.

For at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, dvs. den 1. november 2021, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, jf. ovenfor om gældende ret, foreslås det at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. april 2021 skal gælde til og med den 1. november 2021.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2020 og 430 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 15 mio. kr. i 2020 og 250 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1. Forslaget skønnes at have begrænset varig provenumæssig virkning.

Finansårsvirkningen i 2020 udgør knap 8 mia. kr., idet udbetaling af lån i forbindelse med genåbning af låneordningen medregnes ved opgørelsen af finansårsvirkningen.

Provenuvirkningen for forslagets enkeltdele er uddybet nedenfor, og som det fremgår, er det alene mindreprovenuet ved forlængelse af tilbagebetalingsfristen for lån i ordningen, der medfører et finansieringsbehov.

Der skønnes ikke at være økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 6,9 mio. kr. i 2020 og 6,5 mio. kr. i 2021. Udgifterne er behæftet med usikkerhed. Udgifterne relaterer sig til kommunikation, vejledning, sagsbehandling og efterkontrol i Skattestyrelsen.

3.1. Genåbning af låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift

Grundlaget for udbetaling af lån var i udgangspunktet 35 mia. kr. for små og mellemstore virksomheder med positive momstilsvar og 425 mio. kr. for virksomheder, der har afregnet lønsumsafgift efter metode 4. Seneste opgørelse viser, at der er udbetalt lån for knap 7 mia. kr. Da der ikke kan udstedes nye lån til de samme virksomheder, er det potentielle grundlag for udbetaling af lån dermed ca. 28,6 mia. kr.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over udnyttelse af lånemuligheden. Erfaringerne fra den første runde af låneordningen viste, at det kun er en relativt begrænset andel af virksomhederne, som har udnyttet låneordningen. Størstedelen af disse virksomheder fandtes inden for handel og transport, herunder hoteller og restaurationer.

Hvis der tages udgangspunkt i erfaringerne fra første runde med låneordningen, samt at det forudsættes, at efterspørgslen efter lån inden for handel og transport nu er 50 pct. højere, skønnes der med genåbning af låneordningen at blive udbetalt lån på i alt knap 8 mia. kr. Der lægges i opgørelsen af provenuvirkningen en rente på 4 pct. p.a. til grund, hvilket hovedsageligt afspejler den øgede kreditrisiko, som staten påtager sig ved låneordningen. Der er ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætninger for ændringer i selskabsskattegrundlaget.

Det skønnes på denne baggrund, at genåbningen af låneordningen isoleret medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. (2021-niveau) i 2020 og 80 mio. kr. i 2021, svarende til 15 mio. kr. i 2020 og 50 mio. kr. i 2021 efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2. Finansårsvirkningen i 2020 som følge af øgede udlån skønnes at udgøre knap 8 mia. kr.

Provenuvirkningen skal ses i lyset af, at en genåbning ikke forventes at medføre, at det samlede træk på ordningen overstiger det oprindeligt forudsatte. Derfor kan mindreprovenuet siges at være dækket af det oprindeligt afsatte beløb.

Forlængelsen af tilbagebetalingsfristen for lån i ordningen – både eksisterende lån og nye lån ved genåbningen af ordningen – skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 350 mio. kr. og 200 mio. kr. i 2021 efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

3.2. Forlængelse af perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med en midlertidigt forhøjet beløbsgrænse på 100 mia. kr. for kreditsaldoen på skattekontoen skønnes isoleret set ikke at indebære væsentlige provenumæssige konsekvenser. I det omfang forhøjelsen medfører forudbetalinger af skat og moms på over 10 mio. kr., vil det skønnede rentetab ved de tidligere udskydelser af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og moms blive reduceret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede genåbning af låneordningen vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Genåbning af låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift

Det skønnes, at den foreslåede genåbning af låneordningen vil styrke likviditeten i de berørte virksomheder med i alt ca. 8 mia. kr. i op til ca. 4 måneder som følge af udstedelse af nye lån.

Herudover skønnes forlængelsen af tilbagebetalingsfristen at medføre en øget likviditet på knap 15 mia. kr. i ca. 7 måneder, idet fristen forlænges både for eksisterende virksomheder i låneordningen og nye lån, som udstedes ved genåbningen. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet virksomheder alene skal udfylde en blanket i forbindelse med anmodningen én gang.

4.2. Forlængelse af perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen vil give virksomhederne mulighed for at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. samt at tilbagebetale lån fra låneordningen til skattekontoen tidligere end efter gældende regler. Det vil give virksomhederne mulighed for at undgå udfordringer med negative renter, hvis alternativet er, at beløbene i stedet skal stå på en konto hos et pengeinstitut indtil betalingsfristen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån vurderes at indebære statsstøtte, og ordningen kan derfor først sættes i kraft, når Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne har godkendt de justeringer af ordningen, som er beskrevet i afsnit 2.1.2. Ordningen er tidligere statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 30. april 2020 ved beslutning C(2020) 2975. Det forventes, at godkendelsen vil foreligge inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Lovforslaget har derudover ingen EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været udsendt i høring på grund af forslagets hastende karakter henset til udbruddet af covid-19, som har sat danske virksomheder i en vanskelig økonomisk situation. Lovforslaget sendes heller ikke i høring i forbindelse med fremsættelsen, fordi det ønskes hastebehandlet i Folketinget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser