Lov om firmapensionskasser § 24

Denne konsoliderede version af lov om firmapensionskasser er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1703 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024

§ 24

Senest 4 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2 På den ordinære generalforsamling skal der

  • 1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til godkendt årsregnskab,

  • 2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og

  • 3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på bestyrelsens, en revisors, den ansvarshavende aktuars, Finanstilsynets, et medlems eller en pensionsmodtagers begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3 Årets overskud og firmapensionskassens reserver, herunder akkumuleret overskud, kan på de betingelser, der er angivet i § 14, anvendes ved udbetaling af midler til det pensionstegnende firma eller midlertidig suspension af det pensionstegnende firmas bidrag.