Kapitel 23 1 Delegations- og klagebestemmelser
Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller regler udstedt i medfør af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør heraf, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og regler udstedt i medfør heraf og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og regler udstedt i medfør heraf, kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2 Afgørelser truffet af Finanstilsynet i forbindelse med forhold omfattet af § 246, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3 Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til § 224 a, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 24 timer efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klageretten tilkommer den bestyrelse og direktion, der modtog afgørelsen. 2. pkt. gælder, uanset om Finansiel Stabilitet har overtaget kontrollen med virksomheden.
Stk. 4 Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af denne lov, kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning nr. 1060/2009/EF, nr. 1094/2010/EU og nr. 1095/2010/EU for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om fritagelse af de eksponeringer, som er omfattet af artikel 400, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, fra forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetencekrav til fysiske personer, der yder rådgivning om pensionsprodukter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt). Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om nationale underkontis opsparings- og udbetalingsfase samt udbetalinger herfra i overensstemmelse med artikel 47 og 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
Kapitel 24 1 Straffebestemmelser
Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 10, stk. 1, 2, 6 og 7, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 25, 2. pkt., § 28, § 33, stk. 1, § 33 a, stk. 1, § 38, stk. 1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og 45, § 46, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 a, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, § 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 78, stk. 1 og 5-8, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§ 103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 4, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175 a, § 175 g, stk. 1, 5 og 6, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200, 200 a og 201, § 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1, § 313 b, § 334, § 343 v, stk. 1, og § 347, stk. 2, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og artikel 6, 7, 9, 18-26 og 26 b-26 e, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering samt artikel 3, stk. 1, 3, 4 og 6, artikel 5, artikel 6, stk. 1-6, artikel 10, artikel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, artikel 15, stk. 2 og 3, artikel 16, stk. 1, artikel 18, stk. 1 og 4, artikel 20, stk. 1 og 2, og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet samt artikel 14, stk. 3, artikel 16, stk. 1, artikel 23, stk. 1 og 4, artikel 36, stk. 1-3 og 5-7, artikel 38, stk. 1 og 3, artikel 39, stk. 2, artikel 40, stk. 1 og 2, artikel 48, stk. 1, artikel 49, stk. 4, artikel 50, stk. 1 og 2, artikel 54, artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1-6, artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2 og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2 Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 64, stk. 6, § 64 c, stk. 1, 3, 8 og 10, jf. stk. 1 og 3, § 64 e, § 70, stk. 1-5, § 70 a, stk. 1-3, § 71, stk. 1, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75, stk. 1, 2. pkt., § 75 a, stk. 1, § 75 b, stk. 1, § 75 c, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 2, § 77 j, § 79 a, stk. 1, nr. 1 og 2, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 81 b, stk. 3, 5 og 6, § 85 b, stk. 3, 5 og 6, § 121, stk. 1, § 122, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt., § 182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 193 a, stk. 1 og 2, § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 3 og 5, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 259 a, § 264, stk. 2 og 3, § 266, stk. 1, § 268, stk. 1-4, § 269 c, §§ 312 og 312 b, § 333 a, stk. 1-3, § 333 b, stk. 1-6, §§ 333 d, 333 e og 333 f, § 333 g, stk. 1-3, og §§ 333 h, 333 i og 333 j, § 336 a, stk. 3, 5 og 6, § 347 b, stk. 3 og 6, § 347 c, stk. 2, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel 14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) og artikel 5-7, 18-30, 33-42, 44-46, 48, 50 og 52-56 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) samt artikel 4, artikel 8, stk. 1-6, artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1-6, artikel 22, artikel 23, stk. 2-14, og artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet, artikel 4, stk. 1, stk. 3, 3. afsnit, og stk. 6, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1-10, artikel 7, stk. 1 og 2, artikel 8, stk. 1, 2 og 4-6, artikel 9 og 10, artikel 12, stk. 1-4 og 6-9, artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 14, artikel 16, stk. 1, 2. afsnit, artikel 17, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1-9, artikel 22, stk. 1 og 3, artikel 25, stk. 1, 2 og 4, artikel 27 og 28, artikel 29, stk. 1-3 og 6, artikel 30, artikel 31, stk. 1-4, artikel 32, stk. 1-4, artikel 33, artikel 34, stk. 1-12, artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 8-12, artikel 37, stk. 1 og 2, artikel 39, stk. 1, 2. pkt., artikel 41, stk. 1 og 2, artikel 46, stk. 1 og 2, artikel 47, stk. 1-3, artikel 48, stk. 6 og 7, artikel 49, stk. 5, artikel 51, stk. 1-9 og 11-13 og stk. 14, 1. pkt., artikel 53, stk. 1-3, 5 og 6, artikel 55, artikel 59, stk. 2, 5 og 8, artikel 64, stk. 8, artikel 65, stk. 4, artikel 66, stk. 1-5, artikel 67, stk. 1, 5 og 6, artikel 68, stk. 4-9, artikel 69, artikel 71, stk. 1-4, artikel 72, stk. 2-4, artikel 73, stk. 2 og 3, artikel 74, artikel 75, stk. 3-6 og 9, artikel 76, stk. 3, 4 og 9-15, artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1-3, artikel 81, stk. 1-14, artikel 82, stk. 1, og artikel 83, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og artikel 5, stk. 1-3, artikel 6, stk. 1-8, artikel 7, stk. 1, artikel 8, stk. 1-7, artikel 9, stk. 1-3, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, stk. 1-8 og 10, artikel 12, stk. 1-4, 6 og 7, artikel 13, stk. 1-7, artikel 14, stk. 1-3, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1-3, artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 19, stk. 1, 3 og 4, artikel 24, stk. 1-6, artikel 25, stk. 1 og 3, artikel 28, stk. 1-4, 7 og 8, artikel 29, stk. 1 og 2, og artikel 30, stk. 1-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3 Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 24, stk. 1, 3. pkt., § 175 g, stk. 3, § 243 a, stk. 2, § 245 a, stk. 4, § 261, § 264, stk. 5, § 264 a, § 269 a, stk. 1, § 347 b, stk. 1, 1. pkt., § 347 c, stk. 1, § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 16, artikel 17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 15. maj 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 4 I regler udstedt i medfør af loven og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer Bekendtgørelse om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) Bekendtgørelse om indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i et refinansieringsregister Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter Bekendtgørelse om opgørelse af systemisk buffer Bekendtgørelse om registrering af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Bekendtgørelse om overgangsregler ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber Bekendtgørelse om opgørelse af indikatorer og faktorer til udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter m.v. Bekendtgørelse om kerneopgaver i investeringsforeninger m.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelse om aftaler om delegation Bekendtgørelse om depotselskaber Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v. Bekendtgørelse om god skik for boligkredit Bekendtgørelse om betingelser for at realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan få tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel Bekendtgørelse om placering, kontrol af adskillelse og afregning af indkomne betalinger ved fælles funding Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse for lån anmeldt til tinglysning i forbindelse med pengeinstitutters udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v. Bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land udenfor Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov Bekendtgørelse om værdipapirhandleres udførelse af ordrer Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af væsentlig viden om aktiver i et refinansieringsregister Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler m.fl. Bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl. Bekendtgørelse om dokumentation for opfyldelse af betingelser for registrering som tilsynsførende Bekendtgørelse om frister for indberetninger af de kvantitative indberetningsskemaer for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. Bekendtgørelse om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab Bekendtgørelse om opgørelse af den virksomhedsspecifikke kontracykliske buffersats, de maksimale udlodningsbeløb og indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virksomheder
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
Stk. 6 Gør et medlem af et pengeinstituts, et realkreditinstituts, et investeringsforvaltningsselskabs eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder i virksomheden, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 7 Personer, der er knyttet til et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder i virksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 8 Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og personer, der er knyttet til virksomheden, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, offentligheden, noget selskabsorgan, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer i virksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksomheder og personer knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 9 Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.
Stk. 10 Stk. 5 af § 170 blev stk. 4, jf. § 297, nr. 134, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021. Vores krydshenvisning peger derfor på § 170, stk. 4. Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 2, § 33 a, stk. 1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 75, § 78, stk. 1 og 5-7, § 102, stk. 2 og 5, § 103, stk. 1, 2 og 4, § 106, stk. 2, § 106 a, stk. 1 og 4, § 106 b, § 106 c, stk. 1 og 3, § 106 d, stk. 1, § 124, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126 a, stk. 1-3, 5 og 9, § 150, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, § 167, stk. 1, 3 og 5, § 170, stk. 1, 2 og 5, §§ 171 og 172, § 174, stk. 1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2, § 183, stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, § 313 b, § 334, stk. 1, § 343 v, stk. 1, § 347, stk. 2, og § 347 b, stk. 3 og 6, samt artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2, artikel 28, stk. 1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 73, stk. 1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 1, artikel 395, stk. 1, 1. og 2. afsnit, og stk. 3 og 6, artikel 398, 1. og 2. afsnit, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 471, stk. 1, og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af § 373, stk. 4, eller artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er), artikel 12, stk. 1, og artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
Stk. 11 Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt).
Stk. 12 Ved udmåling af bøder efter stk. 1-8 og 11 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 13 Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser efter stk. 1-8 og 11, der indebærer
-
1) en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift,
-
2) drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilladelse eller
-
3) grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende omstændigheder.
Stk. 14 Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg på det finansielle område
Stk. 2 Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3 Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2 Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 4 og 5, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3 Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 4, og stk. 5, 1.-3. pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 4 Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Finanstilsynet give den pågældende virksomhed påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Stk. 5 Den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 4, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynet ved tilsynets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.
Kapitel 25 1 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og Grønland
Stk. 2 Lovens § 167, § 169, stk. 1, nr. 4, § 271, § 278, stk. 4, § 373, stk. 2, § 380 og § 425, nr. 31, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens § 57 træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 183-198.
Stk. 4 Uanset § 199, stk. 1, og § 376 forbliver kravet om, at visse finansielle virksomheder skal have mindst to revisorer, jf. § 34, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., § 23, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber, § 179, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed samt § 90, stk. 1, i realkreditloven, i kraft for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2004.
Stk. 5 § 430, nr. 6, har virkning for omdannelser, der finder sted den 1. januar 2004 eller senere.
Følgende love og bestemmelser ophæves:
-
1) Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002.
-
2) Lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 25. marts 2003, jf. dog §§ 377 og 378.
-
3) Lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 19. september 2002.
-
4) Lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 7. marts 2003, jf. dog §§ 379 og 380.
-
5) § 1, stk. 1-3, §§ 2, 4-20, 46, 50, 51, 53-53 i, 60-95 og 98 a, § 100, stk. 1-3, §§ 100 a og 101 og § 102, stk. 1, i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 20. januar 2003, jf. dog §§ 381 og 382.
-
6) Lov om udstedere af elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 7. august 2002.
-
7) Lov om sparevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 7. august 2002.
-
8) § 6 i lov nr. 1090 af 17. december 2002 om fremme af privat udlejningsbyggeri.
Stk. 2 Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.
Uanset bestemmelsen i § 13, stk. 1, kan banker, hvis aktiekapital ved lovens ikrafttræden var inddelt i aktieklasser med forskellig stemmeret, bevare de vedtægtsbestemmelser, som gælder herom.
Virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som
-
1) andelskasser, jf. §§ 9-13, eller
-
2) spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17 og 18.
Stk. 2 Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævelsen af lov nr. 156 af 2. maj 1934 med senere ændringer var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.
En andelskasse, hvis andelskapital er lavere end 25 mio. kr., kan ikke nedsætte andelskapitalen uden tilladelse fra tilsynet.
Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af §§ 50 og 51, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne var i beholdningen den 31. december 1992.
Uanset § 26 kan pengeinstitutter, der den 1. juni 2000 drev anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, fortsætte denne drift, hvis instituttet inden den 30. juni 2000 har underrettet Finanstilsynet herom.
§ 234, stk. 2, der præciserer, at efterstillet kapital ikke indgår ved bedømmelsen af, om et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab er insolvent, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.
§ 48, stk. 4-6, finder anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.
Stk. 2 § 48, stk. 4-7, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. § 48, stk. 1-3, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden.
Retningslinjer, som er aftalt i medfør af markedsføringslovens § 29 inden denne lovs ikrafttræden, finder fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i denne lov.
Vedtægtsbestemmelser om aktiernes omsættelighed, der var gældende før den 1. oktober 1981, bevarer deres gyldighed.
Denne lovs § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden den 1. oktober 1981, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2 Denne lovs § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet før den 1. oktober 1981, og hvis stemmeværdi overstiger 10 gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse.
Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 var lovligt påtaget eller indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det forsikringsselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut, den værdipapirhandler, det fondsmæglerselskab eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor vedkommende person er ansat, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 2 Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uansat forbuddet i § 77, stk. 10, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.
Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har tilladelse til at drive virksomhed som udsteder af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge.
Det i § 339 nævnte kapitalkrav gælder ikke for sparevirksomheder, der er meddelt tilladelse før den 1. januar 2004, og hvis egenkapital på dette tidspunkt ikke opfylder kapitalkravet i § 339.
Stk. 2 Hvis de i stk. 1 nævnte sparevirksomheders egenkapital falder under det beløb, der er nået den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe egenkapitalen op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 3 Overtages kontrollen af en sparevirksomhed, der er omfattet af stk. 1, af en anden fysisk eller juridisk person, skal sparevirksomhedens egenkapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 339.
For pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 2, inden den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og kapitalkravet i § 125 a, bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.
§ 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.
Stk. 2 Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.
§ 147, stk. 1, i denne lov, finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før datoen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 12. marts 2003.
Stk. 2 Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 12. marts 2003.
Banker, som ved lovens ikrafttræden har ordninger, hvorved aktionærerne udøver deres stemmeret på generalforsamlingen gennem delegerede i medfør af § 8 a i lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 7. august 2002, kan fortsætte hermed.
Personer, der ved lovens ikrafttræden ikke er omfattet af forbuddet i § 19, stk. 1, i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uanset bestemmelserne i § 77, stk. 3, § 425, nr. 15, og § 426, nr. 9, opretholde dispositioner foretaget inden den 1. januar 2004.
Den 31. marts 2014 blev "engagementer med" ændret til "eksponeringer mod" i denne bestemmelse, jf. § 1, nr. 52, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Dog var ordlyden oprindeligt "engagement med", altså i ental, og derfor har vi også valgt at lave ændringen i ental, altså "eksponering mod".
I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er "engagement med" ved en fejl blevet fjernet og ikke erstattet af "eksponering mod" eller andet.
Personer omfattet af § 80, stk. 1, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 eksponering mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 2 Personer omfattet af § 80, stk. 2, der ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke var omfattet af § 24 i lov nr. 660 af 7. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Har den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 eksponering mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 3 Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 80, stk. 1 og 2, ved lovens ikrafttræden havde hverv i medfør af §§ 28, 29, 34 og 35 i lov nr. 660 af 7. august 2002, som den finansielle virksomhed den 1. januar 2004 havde eksponering mod, kan den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering uanset § 80, stk. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 4 Stk. 1-3 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 425, nr. 5, og § 426, nr. 11.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.
Stk. 4 § 419 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Stk. 5 For Færøerne kan der én gang ved kongelig anordning foretages de ændringer af lovens § 345, stk. 10, som sat i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 6 De dele af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, som i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 7 Henvisningen til § 343 c, stk. 2, nr. 2, er forkert, da bestemmelsen ikke findes. Det ser ud til, at den korrekte henvisning skal være til § 343 a, stk. 2, nr. 2. Derfor har vi ladet vores krydshenvisning pege til § 343 a, stk. 2, nr. 2. De dele af § 1, stk. 3-5, § 16 a, stk. 3, § 30, stk. 11, § 31, stk. 4, § 33, stk. 1, § 38, stk. 2, 3, 6 og 7, § 39, stk. 1, 4 og 6, § 61, stk. 5, nr. 2, § 71 a, stk. 2, § 71 b, stk. 3, nr. 2-4, § 177 b, stk. 1, § 182 d, stk. 1, nr. 6-8, § 206, stk. 3, § 243, stk. 1, § 245 b, stk. 2, § 247 g, stk. 1, § 259, stk. 4, § 260, stk. 1, § 262, stk. 3, § 264, stk. 1, § 271, stk. 2 og 3, § 343 c, stk. 2, nr. 2, § 343 e, § 343 f, stk. 1, og § 346, stk. 4 og 5, som er sat i kraft for Færøerne, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.