Lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 321 af 28. marts 2023

Kapitel 5 1 Garantiprovision
§ 12

Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, og låntagere omfattet af denne lov skal betale en garantiprovision til staten.

Stk. 2 Garantiprovisionen, der skal betales af låntageren, udgør årligt en procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af lånet. Garantiprovisionen opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten.

Stk. 3 Garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgiveren, udgør årligt en procentsats af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.

Stk. 4 Den samlede garantiprovision betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder statskassen, efter at omkostninger er afholdt, jf. § 20, stk. 1. Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter udløbet af hvert kvartal.

Stk. 5 Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om garantiprovisionen, herunder om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.