Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den registrerede moder. Er forældre med fælles folkeregisteradresse af samme køn, og opfylder begge forældre betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til den forælder, der efter parrets oplysning til Udbetaling Danmark skal modtage det midlertidige børnetilskud.
Stk. 2 Har forældrene fælles folkeregisteradresse, og opfylder kun den ene af forældrene betingelserne for at få udbetalt det midlertidige børnetilskud, udbetales det midlertidige børnetilskud til denne forælder.