Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 394 af 02. maj 2016,
jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 09. september 2019,
som ændret ved lov nr. 550 af 07. maj 2019, lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 2200 af 29. december 2020 og lov nr. 2382 af 14. december 2021

§ 2

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager de opgaver, der tillægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til denne lov og til følgende love:

  • 1) Lov om arbejdsskadesikring.

  • 2) Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

  • 3) Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

  • 4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg.

  • 5) Lov om erstatningsansvar.

  • 6) Lov om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

  • 7) Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Stk. 2 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager desuden administrationen af sager, der efter tidligere lovgivning er henlagt til Arbejdsskadestyrelsen på de i stk. 1 nævnte lovområder eller i øvrigt varetages af Arbejdsskadestyrelsen.