Kursgevinstloven § 26A

Denne konsoliderede version af kursgevinstloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

Lov nr. 441 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1176 af 19. september 2025

§ 26A

Udarbejder eller har den skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, jf. skattekontrollovens §§ 29-35, finder stk. 2 anvendelse.

Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl skrevet "ikke-fradragsberettigede" i stedet for "ikkefradragsberettigede" i denne bestemmelse, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 422 af 6/6 2005. Det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 14, stk. 2, opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens §§ 32 og 33, § 34, stk. 3-5, og § 35, stk. 2 og 3, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.