Kildeskatteloven § 59

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 20. november 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023, lov nr. 1565 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 59

Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til og med den 1. juli i året efter indkomståret. Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 0,5 procentpoint afrundet til en decimal. Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.

Stk. 2 Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.