Forfattere: Karsten Engsig Sørensen og Jens Hartig Danielsen
Udgivelsesdato: 07. januar 2022
ISBN: 9788757451337
- Side 51 -
...Statsret, 3. udg., 2020; Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999; Henrik Hjort Elmquist, Statsret – Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 2. udg., 2018, Hjalte Rasmussen, Folkestyre, Grundlov og Højesteret – Grundlovens § 20 på prøve, 1996; Henrik Zahle, EU og den danske grundlov, 1998; Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 2001.
...2 2. Se ovenfor i kapitel 1, afsnit 1.1, om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Deltagelse i dette samarbejde forudsatte afgivelse af suverænitet, og § 20 blev indsat i grundloven for at muliggøre dansk deltagelse, idet det ikke blev betragtet som en mulighed, at der i givet fald kunne samles det nødvendige flertal for en ændring af grundloven.
(...)
Det fremgår udtrykkeligt af grundlovens § 20, at reglen kun vedrører overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder. Det indebærer, at
(...)
- Side 52 -
...Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk statsret, 3. udg., 2020, s. 247-261, Henrik Hjort Elmquist, Statsret – Praktisk forfatningsret i en politisk verden, 2. udg., 2018, s. 195-220, Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, 2001, s. 255-309, og EU og den danske grundlov, 1998, og Jens Hartig Danielsen, Suverænitetsafgivelse, 1999.
(...)
...suverænitet, skal i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, vedtages af et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Hvis et sådant flertal ikke opnås, men dog det flertal, der er nødvendigt til vedtagelse af almindelige lovforslag, og vil regeringen opretholde forslaget, skal det til folkeafstemning efter de i grundlovens § 42 fastsatte regler.
...dagsordensvedtagelse af 11. maj 1967, hvor Folketinget med 150 stemmer mod 20 bemyndigede regeringen til at genoptage forhandlingerne om dansk medlemskab af De Europæiske Fællesskaber, jf. Folketingstidende 1966-67, Folketingets forhandlinger, sp. 4224. Disse anstrengelser bar dog heller ikke frugt, og det var først forhandlingerne, som indledtes i 1970, der
- Side 54 -
...henhold til grundlovens § 20 blev anmodet om at overlade beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, til en mellemfolkelig myndighed. 16 16. Jf. Folketingstidende 1971-72, Folketingets forhandlinger, sp. 3630. Tiltrædelsesloven ville gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelsestraktaten og at tiltræde tiltrædelsesafgørelsen.
(...)
...eller imod, og yderligere to medlemmer var fraværende, jf. Folketingstidende 1971-72, Folketingets forhandlinger, sp. 7699. Dermed opnåede det ikke det efter grundlovens § 20, stk. 2, nødvendige fem sjettedeles flertal af Folketingets medlemmer, og lovforslagets vedtagelse forudsatte derfor afholdelse af folkeafstemning i henhold til grundlovens § 42.
(...)
...6, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan besluttende folkeafstemning afholdes om et i lovsform vedtaget samtykke til afslutning af en traktat i henhold til grundlovens § 19, såfremt det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning kan finde sted. I givet fald ville folkeafstemningen ikke have drejet sig om overladelse af beføjelser, der tilkommer
- Side 56 -
Det hedder i tiltrædelseslovens § 2, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, kan udøves af De Europæiske Fællesskabers institutioner i det omfang, det er fastsat i de i lovens § 4 nævnte traktater. § 2 sammenholdt med § 4 er således omfattet af grundlovens § 20.
(...)
Tiltrædelseslovens § 2 anvender en karakteristisk model for iagttagelse af grundlovens § 20’s krav om, at overladelse af beføjelser kun kan ske »i nærmere bestemt omfang«. Med § 2 overlader Danmark beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, til Den Europæiske Unions insti-
(...)
- Side 57 -
...kompetencetildelingsprincippet og det deri liggende hjemmelskrav nedenfor i kapitel 5, afsnit 1. Såfremt institutionerne skal tildeles yderligere beføjelser, forudsætter det en traktatændring, der skal ratificeres i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser, hvilket for Danmarks vedkommende er grundlovens §§ 19 og 20. 24 24. Jf. ibid., sp. 4540.
(...)
...Unionens institutioner, er nærmere bestemt i de traktater, hvortil tiltrædelsesloven henviser. 26 26. Jf. Justitsministeriets 1972-redegørelse, s. 98. Højesteret bekræftede denne fortolkning af § 20 i UfR 1998.800 H, idet Højesteret fastslog, at de overladte beføjelser kan angives i loven med henvisning til en traktat. 27 27. Jf. UfR 1998.800 H (869).
- Side 59 -
...for EU som beskrevet ovenfor i kapitel 1 blevet ændret flere gange. Oprindeligt var det tanken med tiltrædelseslovens § 4, at bestemmelsen, der knytter sig til lovens § 2, kun skulle angive, hvilke traktater der var blevet vedtaget i henhold til grundlovens § 20. Senere ændredes praksis, og alle ændringer i traktatgrundlaget for EU nævnes nu i § 4.
(...)
...tiltrædelseslovens § 4 ved Maastrichttraktaten i 1992 og Amsterdamtraktaten i 1997. Folkeafstemninger, der knytter sig til EU, er blevet afholdt syv gange: 1972 i forbindelse med Danmarks tiltrædelse, 1986 om Fællesakten, 1992 om Maastrichttraktaten, 1993 om Edinburghafgørelsen (og Maastrichttraktaten), 1998 om Amsterdamtraktaten og 2000 om ØMU’ens tredje fase.
(...)
...en pligt til præjudiciel forelæggelse af EU-retlige spørgsmål for EU-Domstolen, men suverænitetsafgivelsen er sket ved en særskilt lov om den fælles patentdomstol og dens traktatgrundlag nævnes ikke i tiltrædelseslovens § 4. 34 34. Jf. § 1, stk. 3, i lov nr. 551 af 2. juni 2014 og Aftale om en fælles patentdomstol, art. 21, EU-Tidende 2013 C 175/1.
- Side 60 -
...suverænitetsafgivelse stred mod § 20’s bestemthedskrav (»i nærmere bestemt omfang«), da EU’s institution Rådet med TEUF art. 352 var overladt en lovgivningsbeføjelse i et ubestemt omfang, og da EU-Domstolen i sine afgørelser havde tiltaget sig en omfattende retsskabende funktion. 36 36. Da sagen verserede for Højesteret, fandtes TEUF art. 352 i TEØF art. 235.
(...)
...der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Der gælder det samme med hensyn til unionsretlige regler og retsprincipper, som beror på EU-Domstolens praksis. 37 37. Jf. UfR 1998.800 H (871). På den baggrund fastslog Højesteret, at hverken den supplerende kompetence, der følger af, hvad der nu er TEUF art. 352, eller EU-Dom-
(...)
- Side 61 -
stolens retsskabende virksomhed kan anses for uforenelig med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1.
(...)
...konkret vurdering, at Lissabontraktatens ændringer i EU’s organisation ikke var af så fundamental karakter, at der reelt var tale om, at EU derved skiftede identitet. De organisatoriske ændringer var heller ikke i strid med forudsætninger eller betingelser i lovgrundlaget for tiltrædelsesloven og senere ændringslove. 38 38. Jf. UfR 2013.1451 H (1516).
(...)
...tilfælde, hvor danske myndigheder umiddelbart underordnes myndigheder i Unionen. Hvis traktatændringerne betyder ændringer i institutionernes strukturer, herunder måden der træffes beslutninger på, f.eks. overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal, er der som det faste udgangspunkt ikke tale om ændringer, der kræver anvendelse af grundlovens § 20.