Forfattere: Sune Klinge
Udgivelsesdato: 23. september 2020
ISBN: 9788757447026
- Side 53 -
Danmarks medlemskab af EU følger dels af tiltrædelsesloven og af grundlovens § 20, som foreskriver, at:
(...)
- Side 54 -
Ved en traktatændring, som ikke indeholder yderligere suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20, er det tilstrækkeligt at anvende grundlovens § 19, stk. 1, der fastsætter den almindelig udenrigspolitiske kompetence:
(...)
...EU-tiltrædelsesloven«, i U 2017B.297, samt Per Lachmann: »Grundlovens § 20 og traktater, der ændrer EU’s institutioner«, i Juristen nr. 6 2012, s. 259-273. Som anført af Spiermann knytter denne bestemmelse an til grundlovens § 20 og gennemfører retsakter m.v., som udgår fra EU i konsekvens af overladte beføjelser, ikke mindst lovgivende magt (kompetencenormer).
(...)
- Side 55 -
jelser og dermed heller ikke knytter an til grundlovens § 20, men derimod gennemførelse af bestemmelser, der fastsætter rettigheder og pligter (forholdsnormer). 113 113. Ole Spiermann: »En højesteretsdom om EU-tiltrædelsesloven«, i U 2017B.297.
(...)
...om, hvilken procedure som skal anvendes, da der vil kunne ske en ændring af tiltrædelseslovens § 3 ved almindelig lov efter grundlovens § 19 som inkorporering af traktatforpligtelser (forholdsnormer) i almindelighed, men den tunge procedure finde anvendelse efter grundlovens § 20, hvis der er tale om en ændring, der medfører suverænitetsafgivelse.
...og en formel, hvor formalitetsindsigelserne var, hvorvidt sagsøgerne havde fornøden »retlig interesse« i at få prøvet grundlovsmæssigheden af Danmarks tiltrædelse af Maastricht (U 1996.1300 H) og Lissabon (U 2011.984 H). Disse sager fraveg tidligere praksis i forbindelse med tiltrædelse af EF (U 1973.694 H). Sagerne vil ikke nærmere blive behandlet.
(...)
...almindelig folkeafstemning efter de fornødne fem sjettedeles flertal ikke kunne opnås. Sagen handlede om »den øvre grænse« for grundlovens § 20, da det var gjort gældende, at den suverænitetsafgivelse, der fulgte af tiltrædelsesloven med senere ændringer § 2, jf. § 4, ikke kunne rummes inden for § 20, men at grundlovens § 88 skulle have været anvendt.
(...)
»det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den
(...)
- Side 56 -
Dette var også udslagsgivne i Lissabon-sagen, som drejede sig om den nedre grænse for grundlovens § 20. Eller anderledes formuleret, om det var tilstrækkeligt, at ændringen af tiltrædelsesloven, som ratificerede Danmarks tiltrædelse til Lissabon-traktaten, var vedtaget efter grundlovens § 19.
(...)
En gruppe borgere havde anlagt sag mod Stats- og Udenrigsministeriet med påstand om, at loven var vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet den foreskrevne procedure ikke havde været fulgt, hvilket efter sagsøgernes synspunkt måtte føre til, at den skete tiltrædelse af traktaten som følge heraf ikke var gyldig.
(...)
Det var omvendt regeringens og Justitsministeriets vurdering, at der ikke var sket yderligere suverænitetsafgivelse, som udløste anvendelse af grundlovens § 20, og Folketinget havde givet samtykke til ratifikation af Lissabon-traktaten efter grundlovens § 19.
(...)
- Side 57 -
...20’s forstand. 117 117. Regeringen havde navnlig henvist til forarbejder i betænkningen til L 53 Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, L 53, og det sammenfattende processkrift af 12. marts 2012, s. 44-48. Se endvidere Peter Biering & Susanne Lehrer: »To Hold a Referendum or Not?«, i European Public Law vol. 21, no.1 (2015), s. 169-191.
- Side 73 -
...i sig selv var uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens § 20 eller i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, at EU-Domstolen ved fortolkning af traktaten også lagde vægt på andre fortolkningsmomenter end en bestemmelses ordlyd, herunder traktatens formål. Det samme gælder domstolens retsskabende virksomhed.
- Side 79 -
...3. 163 163. Ole Spiermann: »En højesteretsdom om EU-tiltrædelsesloven«, i U 2017B.297, s. 308 samt overvejelser om, hvorvidt det hul skal lukkes efter proceduren i grundlovens § 19 eller § 20, hvor forfatteren vurderer at det vil være tilstrækkeligt med anvendelse af § 19. Modsat Jens Kristiansen: »EU-charteret og grundlovens § 20«, i U 2017B.413.
(...)
...Charterets bestemmelser ikke finder anvendelse i dansk ret i horisontale retsforhold med den virkning, at det kan tilsidesætte national ret. Det er min vurdering, at flertallets afgørelse har været båret af noget andet end tiltrædelseslovens ramme og grundlovens § 20, hvorfor jeg i det følgende vil foreslå en alternativ forklaring på udfaldet af Ajos.
- Side 81 -
...imidlertid give domstolene en funktion, som vil være vanskelig at forene med de gældende principper om magtadskillelse og privates retssikkerhed i det danske forfatningssystem.« At retssikkerhedsprincippet har spillet en rolle ved afgørelsen i Ajos-sagen, vurderede Kristiansen tillige i sit efterfølgende indlæg efter dommens afsigelse, hvor han fremhævede: