For ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. § 119 b, stk. 1-5. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget efter 1. pkt.
Stk. 2 Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. § 119 a, med den pensionsbidragssats, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Stk. 3 Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsordning, som folketingsmedlemmet anviser. Hvis folketingsmedlemmet ikke anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.
Stk. 4 Tilbagekøb af pensionsordningen og overflytning af pensionsordningen til et andet pensionsinstitut er omfattet af de regler, som finansministeren fastsætter, jf. § 6 d, stk. 4, nr. 2 og 3, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre.