Ministervederlagsloven § 3

Denne konsoliderede version af ministervederlagsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Lov nr. 194 af 05. juni 1959,
jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 01. juni 2015, lov nr. 628 af 08. juni 2016, lov nr. 492 af 22. maj 2017, lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af 21. december 2020, lov nr. 2609 af 28. december 2021 og lov nr. 1775 af 28. december 2023

§ 3

Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende senest har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 6 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.

Stk. 2 Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag efter § 1, stk. 1-3.

Stk. 3 Eftervederlag efter stk. 2 nedsættes med summen af

Stk. 4 Finansministeren fastsætter nærmere regler om beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om administration af ministereftervederlaget.