Ecodesignloven § 8

Denne konsoliderede version af ecodesignloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter

Lov nr. 308 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021,
som ændret ved lov nr. 431 af 6. maj 2025

§ 8

Den ansvarlige efter § 4 skal opbevare dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, som nævnt i § 7, stk. 1 og 2, i mindst 10 år efter, at det sidste eksemplar af det pågældende produkt er blevet fremstillet. Dokumentationen skal stilles til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom.

Stk. 2 Den ansvarlige efter § 4 skal angive sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, på det energirelaterede produkt, som den ansvarlige bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedokument.

Stk. 3 Den ansvarlige producent, herunder fabrikant, efter § 4, stk. 1, skal have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, og skal give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven.