Ecodesignloven § 4

Denne konsoliderede version af ecodesignloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter

Lov nr. 308 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021

§ 4

Ansvaret for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent, herunder fabrikant, som bringer produktet i omsætning, eller dennes bemyndigede repræsentant.

Stk. 2 Er producenten, herunder fabrikanten, ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen bemyndiget repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1 importøren.

Stk. 3 Er der ikke en importør, påhviler ansvaret efter stk. 1 en udbyder af distributionstjenester, og findes der ikke en udbyder af distributionstjenester, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervsmæssigt ibrugtager det.