Andre bilag
Bilag 1 (Følgende behandlinger må foretages af autoriserede veterinærsygeplejersker på familiedyr og heste, jf. betingelserne i § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.)
Bilag 2 (Følgende behandlinger må foretages af autoriserede veterinærsygeplejersker på familiedyr og heste, jf. betingelserne i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.)
Bilag 3 (Følgende behandlinger må foretages af autoriserede veterinærsygeplejersker på familiedyr og heste, jf. betingelserne i § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v.)
1. Udtage diagnostiske prøver, der ikke kræver penetration af legems- eller ledhuler.
2. Foretage billeddiagnostiske undersøgelser, herunder ikke-radioaktive kontrastundersøgelser, dog med undtagelse af intravenøs administration af kontraststoffer.
3. Administrere alle typer diagnostika, vacciner og lægemidler, med undtagelse af anæstetika, jf. dog nr. 5, og lægemidler til aflivning, gennem godkendte administrationsruter, jf. markedsføringstilladelsen, dog undtaget legemshuler, led, seneskeder og rygmarvskanalen samt intravenøs administration af kontraststoffer.
4. Forberede patienter til operation, herunder præmedicinering samt klargøring af operationsfelt.
5. Administrere anæstetika, herunder inhalationsanæstetika på den ukomplicerede patient (ASA-klassifikation 1-2 som vurderet af dyrlægen).
6. Monitorere anæsteserede patienter.
7. Ilægge:
a. Trakealtubus.
b. Næsesvælgsonde.
c. Ventrikelsonde.
d. Urinvejskateter.
Anlagt ventrikel- eller næsesvælgsonde skal være verificeret af dyrlægen, inden der foretages administration via sonden.
8. Skifte eller anlægge forbindinger under anvendelse af fikserende materialer.
9. Afslutte simple, ukomplicerede operationer med suturering af huden. Det forudsættes, at veterinærsygeplejersken ikke samtidig overvåger den anæsteserede patient.
10. Indgive blod og blodprodukter intravenøst samt udføre blodtapning.
11. Tandrøntgen, ukompliceret tandrensning og polering på den stabile anæsteserede patient. Det forudsættes, at veterinærsygeplejersken ikke samtidig overvåger den anæsteserede patient.