Bilag 1

Tilbage til: Administrativ bistandsloven

Bilag

Andre bilag

Bilag 1 ()
Bilag A ()

Bilag 1

(Oversættelse)

Konvention om gensidig administrativ bistand

i skattesager

Præambel

Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene af OECD, som har undertegnet denne Konvention,

som tager i betragtning, at udviklingen af den internationale bevægelse af personer, kapital, varer og tjenesteydelser, omend i sig selv yderst gavnlig, har forøget mulighederne for skatteundgåelse og skatteunddragelse og derfor kræver øget samarbejde mellem skattemyndighederne; og

som hilser de forskellige bestræbelser, som i de senere år er gjort for at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse, velkommen, hvad enten bestræbelserne udfoldes på gensidigt eller multilateralt grundlag; og

som tager i betragtning, at en samordnet bestræbelse mellem staterne er nødvendig for at iværksætte alle former for administrativ bistand i spørgsmål om skatter af enhver art, mens man på samme tid sikrer tilstrækkelig beskyttelse af skatteydernes rettigheder; og

som anerkender, at internationalt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at lette den korrekte fastsættelse af skattetilsvar og med hensyn til at hjælpe skatteyderen med at sikre hans rettigheder; og

som tager i betragtning, at fundamentale principper, som berettiger enhver person til at få sine rettigheder og forpligtelser fastsat i overensstemmelse med en korrekt juridisk fremgangsmåde, skal anerkendes at finde anvendelse i skattespørgsmål i alle stater, og at stater bør bestræbe sig for at beskytte skatteydernes legitime interesser, herunder at yde en passende beskyttelse mod diskrimination og dobbeltbeskatning; og

som følgelig er overbevist om, at stater ikke bør træffe foranstaltninger eller meddele oplysninger, undtagen når det sker i overensstemmelse med deres interne lovgivning og praksis og med hensyntagen til nødvendigheden af at iagttage tavshedspligt vedrørende oplysninger og med hensyntagen til internationale aftaler til beskyttelse af privatlivet og strømmen af personlige data; og

som ønsker at indgå en konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager;

er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Konventionens anvendelsesområde

Artikel 1

Konventionens formål og de af konventionen omfattede personer

1. De kontraherende stater skal, under iagttagelse af bestemmelserne i kapitel IV, yde hinanden administrativ bistand i skattesager. Sådan bistand kan, om fornødent, omfatte foranstaltninger truffet af domsmyndigheder.

2. En sådan administrativ bistand skal omfatte:

(a) udveksling af oplysninger, herunder samtidigt gennemførte skatteundersøgelser og deltagelse i skatteundersøgelser i udlandet;
(b) bistand til inddrivelse, herunder sikringsakter;

3. En kontraherende stat skal yde administrativ bistand, hvad enten den berørte person er hjemmehørende eller statsborger i en kontraherende stat eller i nogen anden stat.

Artikel 2

De af konventionen omfattede skatter

1. Denne Konvention skal finde anvendelse:

(a) på følgende skatter:

i. skatter af indkomst eller fortjeneste;

ii. skatter af kapitalgevinster, som pålignes uafhængigt af skatten af indkomst eller fortjeneste;

iii. skatter af formue;

som pålignes på en kontraherende stats vegne; og

(b) på følgende skatter:

i. skatter af indkomst, fortjeneste, kapitalgevinster eller formue, som pålignes på en kontraherende stats politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne;

ii. tvungne bidrag til sociale sikringsordninger, som skal betales til staten eller til sociale sikringsinstitutioner, som er oprettet i medfør af den offentligretlige lovgivning;

iii. skatter af andre kategorier, undtagen toldafgifter, som pålignes på en kontraherende stats vegne, nemlig:

A. bo, arve- eller gaveafgift;

B. ejendomsskatter;

C. almindelige forbrugsskatter, såsom merværdiafgift eller omsætningsafgifter;

D. særlige skatter på varer og tjenesteydelser såsom forbrugsafgifter;

E. skatter på brugen af eller ejendomsretten til motorkøretøjer;

F. skatter på brugen af eller ejendomsretten til løsøre bortset fra motorkøretøjer;

G. alle andre skatter;

iv. skatter af de i punkt iii ovenfor omhandlede kategorier, som pålignes på den pågældende kontraherende stats politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne.

2. De gældende skatter, på hvilke konventionen skal finde anvendelse, er optaget i Bilag A i de kategorier, som er omhandlet i stykke 1.

3. De kontraherende stater skal underrette Europarådets generalsekretær eller OECDs generalsekretær (herefter omtalt som »depositarerne«) om enhver ændring, som skal foretages i Bilag A som følge af forandring i den liste, som er omtalt i stykke 2. En sådan ændring skal have virkning fra og med den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for den pågældende depositars modtagelse af sådan meddelelse.

4. Konventionen skal også finde anvendelse, fra vedtagelsen at regne, på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, som efter denne konventions ikrafttrædelse pålignes i en kontraherende stat som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter optaget i Bilag A, og i så fald skal den pågældende kontraherende stat underrette en af depositarerne om indførelsen af den omhandlede skat.

Kapitel II

Almindelige definitioner

Artikel 3

Definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne konvention:

a) udtrykket »den stat, som anmoder om bistand,» og »den stat, som anmodes om bistand,» betyde henholdsvis enhver kontraherende stat, der anmoder om administrativ bistand i skattesager, og enhver stat, som anmodes om at yde sådan bistand;
b) udtrykket »skat« betyde skat eller ethvert bidrag til en social sikringsordning, på hvilke konventionen finder anvendelse i medfør af Artikel 2;
c) udtrykket »skattekrav« betyde et hvilket som helst skattebeløb, såvel som rente heraf, administrative bøder i forbindelse dermed og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen, når de omhandlede beløb skyldes og endnu ikke er betalt;
d) udtrykket »kompetent myndighed« betyde de personer og myndigheder, som er optaget i Bilag B;
e) udtrykket »statsborgere« i forbindelse med en kontraherende stat betyde:

i. alle fysiske personer, der har indfødsret i denne stat, og

ii. alle juridiske personer, interessentskaber, foreninger og andre sammenslutninger, der består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat.

For hver stat, som har afgivet en erklæring herom, skal de ovenfor anførte udtryk forstås som defineret i Bilag C.

2. Ved anvendelse af denne konvention i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret heri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, som er omfattet af konventionen.

3. De kontraherende stater skal underrette en af depositarerne om enhver ændring, som skal foretages i Bilag B og C. En sådan ændring skal have virkning fra og med den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for den pågældende depositars modtagelse af en sådan meddelelse.

Kapitel III

Former for bistand

Afsnit I

Udveksling af oplysninger

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

1. De kontraherende stater skal udveksle enhver oplysning, især som omhandlet i dette afsnit, der kan forudses at være af betydning for:

a) påligningen og opkrævningen af skat, og inddrivelsen og tvangsinddrivelsen af skattekrav, og
b) retsforfølgelsen ved en administrativ myndighed eller indledningen af retsforfølgelsen ved en domstol.

Oplysninger, der sandsynligvis vil være uden betydning i dette øjemed, skal ikke udveksles i medfør af denne konvention.

2. En kontraherende stat må kun benytte oplysninger, som den har modtaget i medfør af denne konvention, som bevismateriale ved en kriminalret, såfremt der er givet forudgående tilladelse dertil af den stat, som har meddelt oplysningerne. To eller flere stater kan dog indbyrdes træffe aftale om at frafalde betingelsen om forudgående tilladelse.

3. Enhver kontraherende stat kan ved erklæring afgivet over for en af depositarerne tilkendegive, at ifølge den pågældende stats interne lovgivning kan dens myndigheder underrette en person, som er hjemmehørende i eller statsborger i den pågældende stat, før den videregiver oplysninger om ham i overensstemmelse med artikel 5 og 7.

Artikel 5

Udveksling efter anmodning

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, stille alle oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, og som vedrører bestemte personer eller transaktioner, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.

2. Hvis de oplysninger, som står til rådighed i de skatteregistre, der findes i den stat, som anmodes om bistand, ikke er tilstrækkelige til at sætte denne i stand til at efterkomme anmodningen om oplysninger, skal denne stat træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at stille de oplysninger, om hvilke der er fremsat anmodning, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.

Artikel 6

Automatisk udveksling

Med hensyn til kategorier af sager og i overensstemmelse med procedurer, som de skal fastsætte ved gensidig aftale, skal to eller flere kontraherende stater automatisk udveksle oplysninger som omhandlet i artikel 4.

Artikel 7

Spontan udveksling

1. En kontraherende stat skal, uden forudgående anmodning, videregive til en anden kontraherende stat oplysninger, hvorom den har kendskab, under følgende omstændigheder:

a) den førstnævnte kontraherende stat har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i den anden kontraherende stat;
b) en person, som er skattepligtig, opnår en nedsættelse af eller en fritagelse for skat i den førstnævnte kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en skattepligt i den anden kontraherende stat;
c) forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en kontraherende stat, og en person, som er skattepligtig i en anden kontraherende stat, ledes gennem en eller flere lande på en sådan måde, at en besparelse i skat kan blive følgen i den ene eller den anden af de kontraherende stater eller i dem begge;
d) en kontraherende stat har grund til at antage, at en besparelse i skat kan blive følgen af kunstige overførsler af fortjeneste inden for grupper af foretagender;
e) oplysninger, som er fremsendt til den førstnævnte kontraherende stat af den anden kontraherende stat, har gjort det muligt at fremskaffe oplysninger, som kan være af betydning ved skatteligningen i den sidstnævnte stat.

2. Hver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger og gennemføre sådanne procedurer, som vil være nødvendige for at sikre, at oplysninger omhandlet i stykke 1 vil stå til rådighed for videregivelse til en anden kontraherende stat.

Artikel 8

Samtidigt gennemførte skatteundersøgelser

1. Efter anmodning fra en af dem skal to eller flere kontraherende stater forhandle med henblik på at udvælge sager og fastsætte procedurer til samtidigt gennemførte skatteundersøgelser. Hver af de involverede stater skal træffe afgørelse om, hvor vidt den ønsker at deltage i en bestemt samtidigt gennemført skatteundersøgelse eller ikke.

2. I denne overenskomst betyder en samtidigt gennemført skatteundersøgelse en aftale mellem to eller flere kontraherende stater om at undersøge samtidigt, hver stat i sit eget område, skatteforholdene hos en eller flere personer, i hvilke staterne har en fælles eller beslægtet interesse, med henblik på at udveksle enhver oplysning af betydning, som de på den måde kommer i besiddelse af.

Artikel 9

Skatteundersøgelser i udlandet

1. Efter anmodning af den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, kan den kompetente myndighed i den stat, som anmodes om bistand, tillade repræsentanter for den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, at være til stede ved den relevante del af en skatteundersøgelse i den stat, som anmodes om bistand.

2. Hvis anmodningen imødekommes, skal den kompetente myndighed i den stat, som anmodes om bistand, så snart som muligt underrette den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller embedsmand, som er udpeget til at udføre undersøgelsen, samt om de procedurer og vilkår, som kræves fulgt eller opfyldt i den stat, som anmodes om bistand, for udførelsen af undersøgelsen. Alle afgørelser vedrørende udførelsen af skatteundersøgelsen skal træffes af den stat, som anmodes om bistand.

3. En kontraherende stat kan underrette en af depositarerne om, at den har til hensigt ikke i almindelighed at imødekomme sådanne anmodninger, som er omhandlet i stykke 1; en sådan erklæring kan afgives eller tilbagekaldes til enhver tid.

Artikel 10

Indbyrdes modstridende oplysninger

Hvis en kontraherende stat fra en anden kontraherende stat modtager oplysninger om en persons skatteforhold, der forekommer den at være i modstrid med oplysninger, som den er i besiddelse af, skal den give underretning herom til den anden stat, som har meddelt oplysningerne.

Afsnit II

Bistand med hensyn til inddrivelse

Artikel 11

Inddrivelse af skattekrav

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 14 og 15 træffe de fornødne foranstaltninger til at inddrive den førstnævnte stats skattekrav, som om de var dens egne skattekrav.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal kun finde anvendelse for så vidt angår skattekrav, for hvilke der er udstedt et instrument, der hjelmer tvangsinddrivelse af kravene i den stat, der fremsætter anmodningen, og, medmindre andet er aftalt mellem de kontraherende stater, som ikke bestrides.

Hvor kravet er rettet mod en person, som ikke er hjemmehørende i den stat, der anmoder om bistand, skal stykke 1 imidlertid kun finde anvendelse i tilfælde, hvor kravet ikke længere kan bestrides, medmindre andet er aftalt mellem de kontraherende stater.

3. Forpligtelsen til at yde bistand med hensyn til inddrivelse af skattekrav vedrørende en afdød person eller dennes bo er begrænset til værdien af boet eller af de aktiver, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet, alt efter hvor vidt kravet skal inddrives i boet eller hos de i boet berettigede.

Artikel 12

Sikringsakter

Efter anmodning fra den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et skattebeløb, selv om kravet bestrides, eller der endnu ikke for kravet er udstedt noget instrument, som hjemler tvangsinddrivelse.

Artikel 13

Dokumenter som skal ledsage anmodningen

1. Anmodningen om administrativ bistand i medfør af dette afsnit skal ledsages af:

a) en erklæring om, at skattekravet vedrører en skat, som er omfattet af konventionen, og i tilfælde af inddrivelse om, at skattekravet, jfr. artikel 11, stykke 2, ikke bestrides eller ikke kan bestrides;
b) en officiel kopi af det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den stat, der anmoder om bistand; og
c) ethvert andet dokument, som er påkrævet til inddrivelse eller foretagelse af sikringsakter.

2. Det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den stat, der anmoder om bistand, skal i påkommende tilfælde og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den stat, som anmodes om bistand, accepteres, anerkendes, suppleres eller erstattes af et instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den sidstnævnte stat. Dette skal ske så snart som muligt efter datoen for modtagelsen af anmodningen om bistand.

Artikel 14

Tidsfrister

1. Spørgsmål om tidsfrister, efter udløbet af hvilke et skattekrav ikke kan tvangsinddrives, skal afgøres i henhold til lovgivningen i den stat, der anmoder om bistand. Anmodningen om bistand skal give nærmere oplysninger om en sådan tidsfrist.

2. Inddrivelsesforanstaltninger - truffet af den stat, som anmodes om bistand, i medfør af en anmodning om bistand - der i henhold til lovgivningen i denne stat ville have den virkning at suspendere eller afbryde den i stykke 1 omhandlede frist, skal også have denne virkning ifølge lovgivningen i den stat, der anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om bistand, skal give den stat, der anmoder om bistand, meddelelse om sådanne foranstaltninger.

3. Den stat, som anmodes om bistand, er under ingen omstændigheder forpligtet til at efterkomme en anmodning om bistand, som fremsættes, efter at 15 år er forløbet fra datoen for det oprindelige dokument, som hjemler tvangsinddrivelse.

Artikel 15

Prioritet

Det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen, skal ikke i den stat, som anmodes om bistand, nyde nogen fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat, selv om den inddrivelsesprocedure, som følges, er den samme, som anvendes for så vidt angår statens egne skattekrav.

Artikel 16

Henstand

Den stat, som anmodes om bistand, kan indrømme henstand med betaling, eller tillade afdragsvis betaling, såfremt den pågældende stats lovgivning eller forvaltningspraksis hjemler den ret dertil under lignende omstændigheder, men skal først underrette den stat, der anmoder om bistand.

Afsnit III

Forkyndelse af dokumenter

Artikel 17

Forkyndelse af dokumenter

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende retsafgørelser, som udgår fra den stat, der anmoder om bistand og som vedrører en skat omfattet af denne konvention.

2. Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af dokumenter:

a) på en måde, som er fastsat i denne stats egen lovgivning vedrørende forkyndelse af dokumenter af væsentlig samme art
b) i det omfang det er muligt, på en sådan særlig måde som anmodet af den stat, der anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed for i medfør af lovgivningen i den stat, som anmodes om bistand.

3. En kontraherende stat kan forkynde dokumenter direkte gennem postvæsenet for en person inden for en anden kontraherende stats område.

4. Intet i denne konvention skal fortolkes således, at forkyndelse af dokumenter foretaget af en kontraherende stat i overensstemmelse med denne stats lovgivning er ugyldig.

5. Når et dokument forkyndes i overensstemmelse med denne artikel, stilles der ikke krav om, at det ledsages af en oversættelse. Hvor det imidlertid er godtgjort, at adressaten ikke kan forstå dokumentets sprog, skal den stat, som anmodes om bistand, sørge for at få det oversat til eller få et sammendrag udfærdiget på denne stats sprog eller på et af dens officielle sprog. Alternativt kan den bede den stat, der anmoder om bistand, om at få dokumentet enten oversat til eller ledsaget af et sammendrag på et af de officielle sprog i den stat, som anmodes om bistand, eller i Europarådet eller i OECD.

Kapitel IV

Bestemmelser vedrørende alle former for bistand

Artikel 18

Oplysninger som skal tilvejebringes af den stat, der anmoder om bistand

1. En anmodning om bistand skal om fornødent angive:

a) den myndighed eller det organ, som har iværksat den anmodning, som er fremsat af den kompetente myndighed;
b) navn og adresse og nærmere enkeltheder, som bidrager til identifikationen af den person, vedrørende hvilken anmodningen er fremsat;
c) i tilfælde af en anmodning om oplysninger, den form, hvorunder den stat, der anmoder om bistand, ønsker oplysningerne meddelt, for at dens ønsker kan imødekommes;
d) i tilfælde af en anmodning om bistand med inddrivelse eller med foretagelse af sikringsakter, arten af skattekravet, komponenterne af skattekravet samt de aktiver, hvori skattekravet kan søges inddrevet;
e) i tilfælde af en anmodning om forkyndelse af dokumenter, arten og indholdet af det dokument, som skal forkyndes;
f) om den er i overensstemmelse med lovgivningen og forvaltningspraksis i den stat, der anmoder om bistand, og om den er motiveret, når hensyn tages til betingelserne i artikel 19.

2. Så snart som enhver anden oplysning af betydning for anmodningen om bistand kommer til kendskab for den stat, der anmoder om bistand, skal denne stat videresende oplysningen til den stat, som anmodes om bistand.

Artikel 19

Mulighed for at afslå en anmodning

Den stat, som anmodes om oplysninger, skal ikke være forpligtet til at imødekomme en anmodning, hvis den stat, der anmoder om bistand, ikke har benyttet alle midler, som

står til rådighed i dens eget område, medmindre brugen af sådanne midler ville give anledning til uforholdsmæssige vanskeligheder.

Artikel 20

Besvarelse af anmodningen om bistand

1. Hvis anmodningen om bistand imødekommes, skal den stat, som anmodes om bistand, så snart som muligt underrette den stat, der anmoder om bistand, om de skridt, som er taget, og om resultatet af bistanden.

2. Hvis anmodningen afslås, skal den stat, som anmodes om bistand, så snart som muligt underrette den stat, der anmoder om bistand, om den trufne afgørelse og om begrundelsen for afgørelsen.

3. Hvis det gælder en anmodning om oplysninger, og den stat, der anmoder om bistand, har specificeret den form, hvorunder den ønsker oplysningerne meddelt, og den stat, som anmodes om bistand, er i stand dertil, skal den stat, som anmodes om bistand, meddele oplysningerne i den ønskede form.

Artikel 21

Beskyttelse af personer og begrænsninger i forpligtelsen til at yde bistand

1. Intet i denne overenskomst berører de rettigheder og den beskyttelse, som er sikret personer i medfør af lovgivningen eller forvaltningspraksis i den stat, som anmodes om bistand.

2. Undtagen i tilfælde, hvor artikel 14 finder anvendelse, skal bestemmelserne i denne konvention ikke kunne fortolkes således, at der pålægges den stat, som anmodes om bistand, pligt til:

a) at udføre handlinger, som strider mod denne stats egen lovgivning eller forvaltningspraksis eller mod lovgivning eller forvaltningspraksis i den stat, der anmoder om bistand;
b) at udføre handlinger, som den anser for at være i strid mod almene interesser (ordre public) eller mod dens væsentlige interesser;
c) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge dens egen lovgivning eller forvaltningspraksis eller ifølge lovgivningen eller forvaltningspraksis i den stat, der anmoder om bistand;
d) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public) eller mod dens væsentlige interesser;
e) at yde administrativ bistand, hvis og i det omfang den anser beskatningen i den stat, der anmoder om bistand, for at stride mod almindeligt accepterede beskatningsprincipper eller mod bestemmelserne i en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller i en hvilken som helst anden overenskomst, som den stat, som anmodes om bistand, har indgået med den stat, der anmoder om bistand;
f) at yde bistand, hvor anvendelsen af denne konvention ville føre til diskrimination mellem en statsborger i den stat, som anmodes om bistand, og statsborgere i den stat, der anmoder om bistand, under samme forhold.

Artikel 22

Tavshedspligt

1. Alle oplysninger, som modtages af en kontraherende stat i medfør af denne konvention, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, som modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, eller behandles på de vilkår for tavshedspligt, som er gældende i den stat, der meddeler oplysningerne, såfremt disse vilkår er mere restriktive.

2. Sådanne oplysninger må under alle omstændigheder kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder eller tilsynsførende organer), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, tvangsinddrivelse eller retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med denne stats skatter. Kun de personer eller myndigheder, som er anført ovenfor, må benytte oplysningerne og i så fald kun til nævnte formål. De kan uanset bestemmelserne i stykke 1 meddele dem under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser vedrørende sådanne skatter på betingelse af forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed i den stat, som meddeler oplysningerne. Imidlertid kan to eller flere stater indbyrdes aftale at give afkald på betingelsen om forudgående tilladelse.

3. Hvis en kontraherende stat har taget et forbehold som omhandlet i artikel 30, stykke 1, litra (a), må ingen anden kontraherende stat, der modtager oplysninger fra denne stat, benytte disse for så vidt angår nogen skat i en kategori, som er omfattet af forbeholdet. På tilsvarende måde må den stat, der tager et sådant forbehold, ikke benytte oplysninger, som er modtaget i medfør af denne konvention, for så vidt angår nogen skat i en kategori, som er omfattet af forbeholdet.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kan oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, benyttes til andre formål, når sådanne oplysninger kan benyttes til sådanne andre formål i medfør af lovgivningen i den stat, der meddeler oplysningerne, og den kompetente myndighed i denne stat tillader en sådan benyttelse. Oplysninger, som af en kontraherende stat er stillet til en anden kontraherende stats rådighed, kan af sidstnævnte videregives til en tredje kontraherende stat under forudsætning af forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

Artikel 23

Klager

1. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i medfør af denne konvention af den stat, som anmodes om bistand, kan kun indbringes for den behørige myndighed i denne stat.

2. Klage vedrørende foranstaltninger truffet i medfør af denne konvention af den stat, der anmoder om bistand, især sådanne foranstaltninger som, når der er tale om inddrivelse, vedrører skattekravets beståen eller dets størrelse eller det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse af kravet, kan kun indbringes for den behørige myndighed i denne stat. Hvis der sker indbringelse af en sådan klage, skal den stat, der anmoder om bistand, give underretning til den stat, som anmodes om bistand, og den sidstnævnte stat skal udsætte sagen, indtil den pågældende myndighed har truffet afgørelse. Den stat, som anmodes om bistand, skal imidlertid foretage sikringsakter for at bevare adgangen til inddrivelse, hvis den bliver bedt om det af den stat, der anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om bistand, kan også modtage underretning fra enhver interesseret person om en sådan klage. Når den stat, som anmodes om bistand, modtager sådanne oplysninger, skal den om fornødent forhandle om sagen med den stat, der anmoder om bistand.

3. Så snart en endelig afgørelse vedrørende klagen er truffet, skal den stat, som anmodes om bistand, eller den stat, der anmoder om bistand, alt eller sammenhængen, underrette den anden stat om afgørelsen og om den betydning, som den har for anmodningen om bistand.

Kapitel V

Særlige bestemmelser

Artikel 24

Gennemførelse af overenskomsten

1. De kontraherende stater skal træde i forbindelse med hinanden for at sikre, at denne konvention gennemføres af deres respektive kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden i dette øjemed, og de kan bemyndige underordnede myndigheder til at handle på deres vegne. De kompetente myndigheder i to eller flere kontraherende stat kan indbyrdes aftale de nærmere regler for anvendelsen af konventionen i forholdet mellem dem.

2. Mener den stat, som anmodes om bistand, at anvendelsen af denne konvention i en bestemt sag vil kunne få alvorlige og uønskede følger, skal de kompetente myndigheder i den stat, som anmodes om bistand, og i den stat, der anmoder om bistand, rådføre sig med hinanden og søge at løse den foreliggende situation ved gensidig aftale.

3. En koordinerende komite bestående af repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder skal overvåge gennemførelsen og udviklingen af denne konvention under OECDs auspicier. Med dette formål for øje skal den koordinerende komite anbefale enhver foranstaltning, som vil kunne fremme konventionens almindelige formål. Komiteen skal navnlig være forum for udforskningen af nye metoder og procedurer, der kan øge det internationale samarbejde i skattesager, og den kan i påkommende tilfælde anbefale revision eller ændring af konventionen. Stater, som har underskrevet, men endnu ikke ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen, har ret til at være repræsenteret ved den koordinerende komites møder som observatører.

4. En kontraherende stat kan bede den koordinerende komite om at afgive udtalelser om fortolkningen af bestemmelser i denne konvention.

5. I tilfælde, hvor der opstår vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål mellem to eller flere kontraherende stater vedrørende gennemførelsen eller fortolkningen af konventionen, skal disse staters kompetente myndigheder søge at løse sagen ved gensidig aftale. Aftalen skal meddeles til den koordinerende komite.

6. OECDs generalsekretær skal underrette de kontraherende stater og de stater, som har underskrevet, men endnu ikke ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen, om udtalelser, som er afgivet af den koordinerende komite i medfør af bestemmelserne i stykke 4 ovenfor, og om gensidige aftaler, som er indgået i henhold til stykke 5 ovenfor.

Artikel 25

Sprog

Anmodninger om bistand og svar herpå skal affattes på et af de officielle sprog i OECD og Europarådet eller på et hvilket som helst andet sprog, som aftales bilateralt mellem de pågældende kontraherende stater.

Artikel 26

Omkostninger

Medmindre andet aftales bilateralt mellem de pågældende kontraherende stater, skal:

a) almindelige omkostninger, som er pådraget i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den stat, som anmodes om bistand;
b) ekstraordinære omkostninger, som er pådraget i forbindelse med ydelse af bistand, bæres af den stat, der anmoder om bistand.

Kapitel VI

Slutbestemmelser

Artikel 27

Andre internationale overenskomster eller ordninger

1. De muligheder for bistand, som er hjemlet i denne konvention, hverken begrænser eller begrænses af de muligheder, som er indeholdt i gældende eller fremtidige internationale overenskomster, andre ordninger mellem kontraherende stater eller andre instrumenter vedrørende samarbejde i skattesager.

2. Uanset bestemmelserne i denne konvention, skal de kontraherende stater, som er medlemmer af De Europæiske Fællesskaber, i deres indbyrdes relationer anvende de fælles regler, som er gældende i Fællesskaberne.

Artikel 28

Konventionens undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse af de stater, som er medlemmer af Europarådet, og af de lande, som er medlemmer af OECD. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos en af depositarerne.

2. Denne konvention skal træde i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, på hvilken fem stater har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelsen i stykke 1.

3. For så vidt angår enhver stat, der er medlem af Europarådet, eller ethvert land, der er medlem af OECD, og som senere giver sit samtykke til at være bundet af konventionen, skal denne træde i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deponeringen af ratifikations, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 29

Territorial anvendelse af konventionen

1. Hver stat skal ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations, accept- eller godkendelsesinstrument, angive det område eller de områder, for hvilke denne konvention skal gælde.

2. Enhver stat kan på ethvert senere tidspunkt ved en erklæring til en af depositarerne udvide denne konvention til at gælde for ethvert andet område, som er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område skal konventionen

træde i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for den pågældende depositars modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring afgivet i medfør af en af de to foregående stykker kan, for så vidt angår noget område angivet i en sådan erklæring, tilbagekaldes ved en meddelelse afgivet overfor en af depositarerne. Tilbagekaldelsen skal have virkning fra og med den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for den pågældende depositars modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 30

Forbehold

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument eller på ethvert senere tidspunkt erklære, at den forbeholder sig ret til:

a) ikke at yde nogen form for bistand med hensyn til andre kontraherende staters skatter af nogen af de kategorier, som er nævnt i artikel 2, stykke 1, litra (b), forudsat at den ikke har medregnet nogen af sine egne skatter af denne kategori i bilag A til konventionen;
b) ikke yde bistand med hensyn til inddrivelse af noget skattekrav, eller med hensyn til inddrivelse af en administrativ bøde, for så vidt angår samtlige skatter eller kun for så vidt angår skatter af en eller flere af de kategorier, som er nævnt i artikel 2, stykke 1;
c) ikke at yde bistand med hensyn til noget skattekrav, som består på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden vedrørende denne stat eller, i tilfælde hvor der tidligere er taget et forbehold i medfør af litra (a) eller (b) ovenfor, på tidspunktet for tilbagekaldelsen af et sådant forbehold vedrørende skatter af den omhandlede kategori;
d) ikke at yde bistand med forkyndelse af dokumenter, for så vidt angår samtlige skatter eller kun for så vidt angår skatter af en eller flere af de kategorier, som er nævnt i artikel 2, stykke 1;
e) ikke at tillade forkyndelse af dokumenter gennem postvæsenet som bestemt i artikel 17, stykke 3.

2. Der kan ikke tages andre forbehold.

3. Efter at konventionen er trådt i kraft med hensyn til en stat, kan denne tage et eller flere af de forbehold, som er nævnt i stykke 1, og som den ikke har taget på tidspunktet for ratifikation, accept eller godkendelse. Sådanne forbehold skal træde i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for en af depositarernes modtagelse af forbeholdet.

4. Enhver kontraherende stat, som har taget et forbehold i medfør af stykke 1 og 3, kan tilbagekalde det helt eller delvis ved en meddelelse afgivet over for en af depositarerne. Tilbagekaldelsen skal have virkning fra og med datoen for den pågældende depositars modtagelse af meddelelsen.

5. En kontraherende stat, som har taget et forbehold med hensyn til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke kræve denne bestemmelse anvendt af nogen anden kontraherende stat; den kan imidlertid, hvis dens forbehold er partielt, kræve anvendelse af denne bestemmelse i det omfang, den selv har accepteret den.

Artikel 31

Opsigelse

1. Enhver stat kan til enhver tid opsige denne konvention ved en meddelelse til en af depositarerne.

2. En sådan opsigelse skal have virkning fra og med den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for den pågældende depositars modtagelse af meddelelsen.

3. Enhver kontraherende stat, som opsiger konvention, skal være bundet af bestemmelserne i artikel 22 så længe, som den endnu besidder noget dokument eller nogen oplysning, som den har modtaget i medfør af konventionen.

Artikel 32

Depositarer og deres funktioner

1. Den depositar, over for hvilken en handling er foretaget eller en meddelelse er afgivet, skal underrette medlemsstaterne i Europarådet og medlemslandene i OECD om:

a) enhver undertegnelse;
b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;
c) enhver ikrafttrædelsesdato for denne konvention ifølge bestemmelserne i artikel 28 og 29;
d) enhver erklæring, som er afgivet i medfør af bestemmelserne i artikel 4, stykke 3, eller artikel 9, stykke 3, og tilbagekaldelsen af enhver sådan erklæring;
e) ethvert forbehold, som er taget i medfør af bestemmelserne i artikel 30, og tilbagekaldelsen af ethvert forbehold, som er sket i medfør af bestemmelserne i artikel 30, stykke 4.
f) enhver meddelelse, som er modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 2, stykke 3 og 4, artikel 3, stykke 3, artikel 29 eller artikel 31, stykke 1.
g) enhver anden handling eller meddelelse vedrørende denne konvention.

2. Den depositar, der modtager eller afgiver en meddelelse i medfør af bestemmelserne i stykke 1, skal underrette den anden depositar herom.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Strassbourg, den 19 på engelsk og fransk, hvilke to

tekster har samme gyldighed, i to eksemplarer, af hvilke det ene

skal deponeres i Europarådets arkiver og det andet i OECDs

arkiver. Generalsekretærerne for Europarådet og for OECD skal videregive bekræftede eksemplarer til hver medlemsstat i Europarådet og hvert medlemsland i OECD.