Bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1297 af 06. november 2023

Oplysning under puljeaftalens løbetid
§ 9

Pengeinstituttet skal hvert kvartal oplyse kunden om

  • 1) det procentvise afkast for hver enkelt pulje og

  • 2) puljens aktivsammensætning i procent.

Stk. 2 Oplysningerne, jf. stk. 1, skal meddeles kunden senest 8 uger efter udløbet af et kvartal.

Stk. 3 Ved udgangen af hvert kalenderår skal pengeinstituttet oplyse kunden om ex-post-oplysninger beregnet i overensstemmelse med artikel 50 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU. Oplysningerne skal meddeles kunden senest 12 uger efter kalenderårets udløb.