Bekendtgørelse om visitation m.v. ved adgang til retterne § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 665 af 19. maj 2015

§ 6

Forinden visitation af en persons tøj og undersøgelse af medbragte effekter kan finde sted, skal det tilkendegives personen,

  • 1) at visitationen og undersøgelsen kun kan gennemføres med den pågældendes samtykke, og

  • 2) at det kan medføre afvisning fra retsbygningen eller dele heraf, hvis den pågældende nægter at lade sit tøj visitere og medbragte effekter undersøge.

Stk. 2 Afvises en person som følge af nægtelse af at lade sit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, skal det tilkendegives personen, at afvisning som følge af nægtelse sidestilles med udeblivelse, hvis den pågældende er lovligt indkaldt til at møde i retten, og det af indkaldelsen fremgår, at adgang til retten kan være betinget af en sådan adgangskontrol.

Stk. 3 Det skal tilkendegives den, som skal visiteres i form af klappen eller beføling uden på tøjet, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., såfremt kontrollanten er af andet køn end den, der skal undersøges, at visitationen på forlangende kan kræves gennemført af en person af samme køn.

Stk. 4 Tilkendegivelse efter stk. 1 og 2 kan ske ved tydelig skiltning i forbindelse med adgangskontrollen.