Bekendtgørelse om vejafmærkning § 41

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om vejafmærkning er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 425 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1501 af 06. december 2023

J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej
§ 41

Vognbane- og orienteringstavler på motorvej har farve som angivet i § 39, stk. 1.

Stk. 2 Følgende tavler anvendes til vejvisning og forvarsling for denne ved motorvejsforgreninger, samt når særlige forhold gør det påkrævet til vejvisning ved frakørsler:

 
zz
 
J 11 Anviste vognbaner
Tavlen ophænges over kørebanen ved frakørsler og forgreninger. Tavlen angiver, at vognbanen, der befinder sig under tavlen, er beregnet for kørende mod det mål, der er angivet på tavlen.
Under rutenummer og fjernmål kan angives supplerende vejvisning. Tavlen kan være forsynet med pile, der peger ned på den eller de vognbaner, anvisningen gælder for. Forvarsling for anviste vognbaner kan ske ved, at tavlen ophænges med en afstandsangivelse. Afstandsangivelsen, der anbringes forneden på tavlen, angiver, at valg af vognbane til det anførte mål skal være foretaget indenfor denne afstand.
Som forvarsling ophænges tavlen over kørebanen før frakørsler og forgreninger.
 
zz
J 12 Forvarsling af vognbaneforløb
 
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen før frakørsel eller motorvejsforgrening.
 
Pile på tavlen angiver vognbaneforløb og færdselsretning. Ved pilespidserne kan angives rutenummer og/eller vejvisningsmål.
 
Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening. Tavlen kan være grøn.
 
 
zz
J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over denne før motorvejsforgreninger.
På tavlen angives rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger.
 
Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til forgreningen.