Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen § 10

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2372 af 10. december 2021

Møde med Skatteankestyrelsen
§ 10

Hvis klageren har anmodet om et møde med Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 e, stk. 1, indkaldes klageren til et møde med en af Skatteankestyrelsens sagsbehandlere. Indkaldelsen skal foretages med mindst 14 dages varsel, medmindre en kortere frist aftales med klageren. Skatteankestyrelsen fastsætter tid og sted for mødet. I sager om vurdering af fast ejendom kan det bestemmes, at mødet finder sted i forbindelse med en besigtigelse af ejendommen.

Stk. 2 Hvis Skatteankestyrelsen af hensyn til sagens oplysning anser et møde med klageren for hensigtsmæssigt, herunder i sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1, indkaldes klageren til et møde med en af Skatteankestyrelsens sagsbehandlere. Stk. 1, 2-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Klageren kan anmode om at få en kopi af Skatteankestyrelsens mødereferat. Mødet er ikke offentligt. Lyd- og billedoptagelse af mødet må ikke finde sted.

Stk. 4 Ansatte i Skatteankestyrelsen kan deltage i mødet digitalt.