Bekendtgørelse om promillegrænser på særlige områder for tjeneste i forsvaret § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 220 af 20. marts 2009

§ 2

Tjenestegørende personel, der har en alkoholkoncentration i blodet, der overstiger 0,5 promille, må ikke udføre opgaver inden for følgende områder:

  • 1) Kørsel med motordrevet køretøj på militære områder, der ikke er omfattet af færdselslovens bestemmelser, eller kørsel med motordrevet militært køretøj i udlandet. Er der i det pågældende land fastsat en lavere promillegrænse, vil denne være gældende.

  • 2) Omgang med farlige kemiske stoffer eller produkter, for hvilke der i brugsanvisninger eller arbejdsbrugsanvisninger (ABA) er fastlagt sikkerhedsbestemmelser.

  • 3) Lægefaglig- og sundhedstjeneste, herunder håndtering af stoffer eller produkter indeholdende smittefarlige mikroorganismer.

  • 4) Deltagelse i militær øvelsesaktivitet, der er beskrevet i øvelsesordrer eller befalinger.

Stk. 2 Dette gælder dog ikke, hvis opgaven er omfattet af §§ 4 – 6.