Bekendtgørelse om plantesundhed § 2

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om plantesundhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1353 af 28. november 2023

Definitioner
§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

  • 2) Planter til plantning: Planter, der er plantet og skal forblive plantet eller genplantes, og planter, der ikke er plantet, men som skal plantes.

  • 3) Plantning: Enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering.

  • 4) Registreret virksomhed: En virksomhed registreret efter § 3, stk. 1.

  • 5) Salg: Enhver form for afsætning, markedsføring, udbud til salg, levering, overførsel eller overdragelse mod vederlag eller vederlagsfrit.

  • 6) Forordning 2022/1192: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1192 af 11. juli 2022 om fastlæggelse af foranstaltninger til at udrydde og forhindre spredning af Globodera Pallida (Stone) Behrens og Globodera Rostochiensis (Wollenweber) Behrens.

  • 7) Kartoffelcystenematoder: Et eksemplar, der hører til arterne af skadegørerne Globodera pallida (Stone) Behrens eller arterne Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens.