Bekendtgørelse om plantesundhed

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om plantesundhed er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1353 af 28. november 2023

I medfør af § 3, stk. 1, § 4, § 7, stk. 1, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Bilagsfortegnelse
  • Bilag 2 Særlige krav til frihed for planteskadegørere, omfattet af hasteforanstaltninger, på produktionsstedet og til de registrerede virksomheder, samt særlige krav ved flytning af visse planteprodukter
  • Bilag 3 Mærkning
Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.
Anvendelsesområde
§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse for produktion og salg af planter omfattet af Plantesundhedsforordningen og supplerende bestemmelser hertil og for at beskytte imod spredning af visse planteskadegørere.

Definitioner
§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Plantesundhedsforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF.

  • 2) Planter til plantning: Planter, der er plantet og skal forblive plantet eller genplantes, og planter, der ikke er plantet, men som skal plantes.

  • 3) Plantning: Enhver anbringelse af planter eller plantedele i et voksemedium med det formål at sikre deres vækst eller formering.

  • 4) Registreret virksomhed: En virksomhed registreret efter § 3, stk. 1.

  • 5) Salg: Enhver form for afsætning, markedsføring, udbud til salg, levering, overførsel eller overdragelse mod vederlag eller vederlagsfrit.

  • 6) Forordning 2022/1192: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1192 af 11. juli 2022 om fastlæggelse af foranstaltninger til at udrydde og forhindre spredning af Globodera Pallida (Stone) Behrens og Globodera Rostochiensis (Wollenweber) Behrens.

  • 7) Kartoffelcystenematoder: Et eksemplar, der hører til arterne af skadegørerne Globodera pallida (Stone) Behrens eller arterne Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens.

Kapitel 2 Registrering, plantepas og mærkning
§ 3

Registrering af virksomheder efter Plantesundhedsforordningen artikel 65, stk. 1, skal ske hos Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2 Virksomheder, der producerer eller sælger træ omfattet af bilag 2, del B, skal være registrerede hos Landbrugsstyrelsen.

Stk. 3 Ansøgning om registrering indsendes til Landbrugsstyrelsen og skal ske på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.

Godkendelser til at udstede plantepas
§ 4

Godkendelse af registrerede virksomheder til at udstede og forsyne planter og planteprodukter med plantepas efter Plantesundhedsforordningens artikel 89 forestås af Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2 Ansøgningen om godkendelse til at udstede plantepas skal følges af dokumentation for, at den registrerede virksomhed overholder kravene til operatørkompetencer beskrevet i artikel 89 i Plantesundhedsforordningen.

Stk. 3 Tilbagekaldelse af godkendelsen til at udstede plantepas efter Plantesundhedsforordningen artikel 92, stk. 2, foretages af Landbrugsstyrelsen.

Kapitel 3 Produktion og salg
Godkendelse til salg
§ 5

Godkendelse af planter og planteprodukter produceret her i landet til salg, forestås af Landbrugsstyrelsen, når styrelsen har konstateret, at

  • 1) planter og planteprodukter opfylder kravene i artikel 85 i Plantesundhedsforordningen til at blive forsynet med et plantepas, eller

  • 2) planter og planteprodukter omfattet af hasteforanstaltninger udstedt af EU-Kommissionen opfylder de særlige krav, der er angivet i bilag 2.

§ 6

Planter og planteprodukter, der ikke opfylder betingelserne for godkendelse til salg eller for at blive sat i karantæne, skal tilintetgøres af virksomheden eller leverandøren.

Undersøgelse for kartoffelcystenematoder
§ 7

Registrerede virksomheder, der producerer de i bilag 1 i forordning 2022/1192 nævnte planter, skal forud for hver kultur anmelde hvilke arealer, der påtænkes anvendt til produktionen, med henblik på Landbrugsstyrelsens udtagning af jordprøver til undersøgelse for kartoffelcystenematoder i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 1 og 2, eller verificering i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3. Arealerne skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen, og anmeldelsen skal indeholde en skitse af det anmeldte areal.

Kapitel 4 Indslæbning, spredning og anmeldelse af planteskadegørere
Anmeldepligt
§ 8

Enhver, der har mistanke om eller får kendskab til forekomst af planteskadegøreren Fusarium circinatum Nirenberg & O’Donnell 1998, skal straks foretage anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen og give styrelsen alle relevante oplysninger.

§ 9

Enhver, der konstaterer eller har formodning om forekomst eller angreb af Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) eller Epitrix tuberis (Gentner), skal straks foretage anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen og give styrelsen alle relevante oplysninger.

§ 10

Underretning i henhold til Plantesundhedsforordningens artikel 14 og 15 skal indgives til Landbrugsstyrelsen.

Indslæbning og spredning af skadegørere
§ 11

Planteskadegørerne Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner) må ikke indslæbes eller spredes i Danmark.

Kapitel 5 Planter, planteprodukter og andre objekter omfattet af hasteforanstaltninger
§ 12

Registrerede virksomheder skal sikre, at planter, planteprodukter og andre objekter omfattet af hasteforanstaltninger udstedt af EU-Kommissionen opfylder de særlige krav angivet i bilag 2 og 3.

Kapitel 6 Straf
§ 13

Overtrædelse af §§ 8-9 og §§ 11-12 straffes med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Overtrædelser der kan søges afgjort ved bødeforelæg
§ 14

I sager om overtrædelser omfattet af § 24, stk. 1, nr. 3-5, i lov om planter og plantesundhed m.v., der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, kan Landbrugsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.

§ 15

Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2 Vedtagelse sker ved returnering af bødeforelægget til Landbrugsstyrelsen i underskrevet stand eller ved betaling af bøden.

Stk. 3 Betaling af bøden kan ske ved at indbetale beløbet på det kontonummer, der oplyses i bødeforelægget.

Stk. 4 Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.

Kapitel 7 Ikrafttræden m.v.
§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1147 af 20. juli 2022 om plantesundhed ophæves.