Bekendtgørelse om mærkning af fodtøj og etikettering og mærkning af tekstilprodukter § 18

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1046 af 28. maj 2021

§ 18

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) i strid med § 7 undlader at mærke fodtøj i overensstemmelse med §§ 4-6,

  • 2) i strid med § 8 undlader at give den bemyndigede repræsentant skriftlig fuldmagt,

  • 3) i strid med § 9 undlader at udføre de opgaver, der er bestemt i fuldmagt,

  • 4) i strid med § 10 undlader at sikre sig, at fodtøj er mærket i overensstemmelse med §§ 4-6 før fodtøjet bringes i omsætning,

  • 5) i strid med § 11, stk. 1, bringer fodtøj i omsætning, når fodtøjet ikke er mærket i overensstemmelse med §§ 4-6,

  • 6) i strid med § 11, stk. 2, undlader at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at fodtøj mærkes i overensstemmelse med §§ 4-6,

  • 7) i strid med § 12 undlader at sikre sig, at fodtøj er mærket i overensstemmelse med §§ 4-6 før fodtøjet gøres tilgængeligt på markedet,

  • 8) i strid med § 13, stk. 1, undlader at gøre mærkningen af fodtøj synlig og tilgængelig for forbrugeren før købet,

  • 9) i strid med § 13, stk. 2, undlader skriftligt at informere forbrugeren om piktogrammernes betydning før købet,

  • 10) i strid med § 14 gør fodtøj tilgængeligt på markedet, når fodtøjet ikke er mærket i overensstemmelse med §§ 4-6,

  • 11) i strid med § 16 undlader at etikettere eller mærke tekstilprodukter på dansk, eller

  • 12) ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1007/2011.