Bekendtgørelse om internetdomænet .dk § 4

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om internetdomænet .dk er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 44 af 14. januar 2020

Indhold af årsberetning
§ 4

Administrators årsberetning skal være godkendt af administrators øverste ledelsesorgan og som minimum indeholde en redegørelse, der viser:

  • 1) at administrators øverste ledelsesorgan har en sammensætning med en bred repræsentation af internetinteressenter i samfundet, jf. domænelovens § 9,

  • 2) administrators indsats for at fremme udviklingen i internetsamfundet, herunder aktiviteter over for internetsamfundet og samarbejde med det internationale internetsamfund, jf. domænelovens § 24,

  • 3) at administrator råder over tilstrækkelige faglige og økonomiske ressourcer, jf. domænelovens § 19,

  • 4) afholdelse af offentlige høringer over væsentlige ændringer i forretningsbetingelser, vilkår og vedtægter, jf. § 5,

  • 5) at administrator udviser omkostningsbevidsthed, jf. domænelovens § 10, stk. 3,

  • 6) hvordan administrator sikrer, at alle registreringsdata vederlagsfrit kan overføres til en kommende administrator, jf. domænelovens § 32, stk. 2,

  • 7) hvordan administrator sikrer stabil, sikker og uafbrudt drift af og forbindelse til navneservere for internetdomænet .dk, jf. domænelovens § 20,

  • 8) i hvilket omfang der i perioden er foretaget it-sikkerhedsuddannelse/certificeringer af medarbejdere og systemer, udover hvad der følger af § 10,

  • 9) om der er indgået kontrakter med administrators medlemmer, jf. § 9, og

  • 10) oplysninger om de årlige driftsomkostninger pr. domænenavn.

Stk. 2 Administrator skal hvert år senest den 31. maj sende årsberetningen til Erhvervsstyrelsen.