Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 291 af 19. marts 2024

Krav til overholdelse af grænseværdier
§ 3

Grænseværdierne for luftforurening i bilag 2 og de biologiske grænseværdier i bilag 3 skal overholdes.

Stk. 2 Hvor der i bilag 2 for et stof ikke er angivet en talværdi for korttidsgrænseværdien eller en loftværdi, er korttidsgrænseværdien to gange 8-timers grænseværdien.

Stk. 3 Når der optræder flere stoffer i luften samtidig, skal der tillige tages hensyn til deres samvirkning, idet den beregnede sumværdi ikke må overstige værdien 1.

Stk. 4 For hudgennemtrængelige stoffer markeret med anmærkningen ”H” i bilag 2 skal der tages højde for optagelse gennem huden som eksponeringsvej ved vurdering af risikoen for den enkeltes sikkerhed og sundhed.