Bekendtgørelse om formueoversigten i uskiftet bo § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1554 af 18. december 2007

§ 1

En længstlevende ægtefælle i uskiftet bo skal inden 6 måneder fra den førstafdøde ægtefælles dødsfald indlevere en formueoversigt til skifteretten, der indeholder oplysninger om

  • 1) den førstafdøde ægtefælles fællesejemidler,

  • 2) den længstlevende ægtefælles fællesejemidler,

  • 3) de midler, der er nævnt i arvelovens § 23, stk. 2-6,

  • 4) den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje og

  • 5) den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje.

Stk. 2 Formueoversigten skal indeholde oplysning om, hvem der skal arve den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særejemidler.