Bekendtgørelse om en kompensationsordning i december 2020 for sæsonafhængige selvstændige i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 49 af 14. januar 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2719 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 620 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1350 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1642 af 21. december 2022

§ 7

Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at den selvstændige for indkomståret 2020 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at den selvstændiges virksomhed ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med den selvstændiges virksomhed, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.

Stk. 2 Såfremt den selvstændiges virksomhed indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem den selvstændiges virksomhed og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 1, som hovedformål eller et af hovedformålene.