Bekendtgørelse om boligjobordningen Kapitel 3

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om boligjobordningen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 391 af 28. marts 2022

Kapitel 3 Dokumentation for det udførte arbejde
§ 3

Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtige har skriftlig eller elektronisk dokumentation for det udførte arbejde. Dokumentationen kan bestå i en faktura, en serviceerklæring eller anden aftale om arbejdets udførelse og skal indeholde

  • 1) oplysninger om det udførte arbejde,

  • 2) oplysninger om lønudgiftens størrelse,

  • 3) oplysninger om hvem, der har udført arbejdet i form af cvr-nummer for virksomheder og cpr-nummer for personer,

  • 4) dato for arbejdets udførelse og

  • 5) stedet/adressen for arbejdets udførelse.