Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår udbetaling af midler fra støtteordningen.
Stk. 2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren.
Stk. 3 Modtagere af støttebeløb skal straks underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvis
- 
    1) der foreligger forhold, som efter stk. 4 kan medføre krav om bortfald af støttebeløbet, 
- 
    2) der foreligger forhold, som efter § 7 kan medføre krav om tilbagebetaling af støttebeløbet, eller 
- 
    3) der modtages støtte fra en anden myndighed efter § 4, stk. 9, der fører til, at det samlede tilladte støttebeløb overskrides. 
Stk. 4 Retten til støtte fortabes, hvis
- 
    1) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, 
- 
    2) ansøger tilsidesætter sin underretningspligt efter stk. 3, eller 
- 
    3) lufthavnen ikke på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anmodning fremsender yderligere dokumentation inden for en af styrelsen angiven frist, jf. § 9.