Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde og definitioner
Formålet med plejeoversigten er:
-
1) At sikre gennemsigtighed, skabe overblik over og muliggøre sammenligning mellem alle kommunale og private plejeenheder og leverandører, jf. § 3.
-
2) At understøtte borgerens frie valg, jf. ældrelovens § 18, på et oplyst grundlag.
-
3) At understøtte lige konkurrence mellem kommunale og private plejeenheder og leverandører, baseret på ensartede krav og præsentation for alle typer af plejeenheder og leverandører, uanset ejerskabsform.
-
4) At understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde.
Plejeoversigten indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale og private plejeenheder og leverandører, hvor hjælpen og støtten til borgerne ikke i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service indtil 1. juli 2027:
-
1) Plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven.
-
2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
-
3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap.
-
4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.
-
5) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast personale.
-
6) Kommunale og private leverandører, der leverer helhedspleje, jf. § 10 i ældreloven, eller ydelser, jf. §§ 83, 83a og 86 i lov om social service indtil 1. juli 2027 i borgernes egne hjem.
Plejeoversigten skal være internetbaseret, brugervenlig og tilgængelig, så både myndigheder, plejeenheder, leverandører og borgere kan søge relevante oplysninger på plejeoversigten om plejeenheder og leverandører og deres kvalitet.
Stk. 2 Plejeoversigten navngives Plejeoverblikket og kan tilgås på www.plejeoverblikket.dk.
Stk. 3 Indberetninger til plejeoversigten skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som Sundhedsdatastyrelsen stiller til rådighed, og skal ske i overensstemmelse med systematikken i den database, der er indrettet dertil.
Stk. 4 En digital indberetning anses for at være kommet frem, når den er foretaget korrekt.
Ved en kommunal eller privat plejeenhed efter § 2, stk. 1, nr. 1-5, forstås en lokalitet, hvor én eller flere personer udfører helhedspleje efter § 10 i ældreloven eller tilbud efter §§ 83, 83a og 86 i lov om social service indtil 1. juli 2027, og som har tilknyttet et selvstændigt CVR-nummer eller p-nummer.
Stk. 2 En kommunal eller privat plejeenhed, der får nyt CVR-nummer eller nyt p-nummer anses for en ny plejeenhed, der skal oprettes i plejeoversigten, jf. §§ 6-8.
Ved en kommunal leverandør efter § 2, stk. 1, nr. 6, forstås en fast lokalitet i en kommunes distrikt, som er fastlagt som en enhed i SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister) med unikt SOR-ID og fast adresse, og som har tilknyttet et p-nummer tilhørende den kommunale leverandørs CVR-nummer, og hvorfra én eller flere personer udfører helhedspleje efter § 10 i ældreloven eller ydelser efter §§ 83, 83a og 86 i lov om social service indtil 1. juli 2027.
Stk. 2 Ved en privat leverandør efter § 2, stk. 1, nr. 6, forstås en privat virksomhed, som har tilknyttet et selvstændigt CVR-nummer eller p-nummer, og hvorfra én eller flere personer udfører helhedspleje efter § 10 i ældreloven eller ydelser efter §§ 83, 83a og 86 i lov om social service indtil 1. juli 2027. Hvis virksomheden udfører helhedspleje fra flere lokaliteter, anses hver faste lokalitet som en privat leverandør.
Stk. 3 En kommunal eller privat leverandør, der får nyt CVR-nummer eller nyt p-nummer anses for en ny leverandør, der skal oprettes i plejeoversigten, jf. § 6-8.