Bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1710 af 30. december 2024

§ 5

Når kommunen har modtaget det udfyldte skema fra lønmodtageren, skal kommunen,

  • 1) anmode den praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, hvis det vurderes nødvendigt, jf. § 11 a i lov om sygedagpenge, og i anmodningen videregive lønmodtagerens oplysninger samt de oplysninger, som en arbejdsgiver eventuelt måtte have afgivet, ud fra de tre spørgsmål nævnt i § 3, stk. 1,

  • 2) anmode den sygemeldte om at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges, og

  • 3) indkalde lønmodtageren til den første opfølgningssamtale.

Stk. 2 Modtager den sygemeldte en anmodning fra kommunen om at bestille tid til konsultation hos sin praktiserende læge for at få lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale, bestiller den sygemeldte en tid til konsultation, som skal finde sted senest 8 dage efter, at den sygemeldte har returneret skemaet, jf. § 3, stk. 2.