Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 947 af 24. juni 2025

Seniormedlemskab
§ 6

En person, som ikke er medlem af en a-kasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.

Stk. 2 En person, som er medlem af en a-kasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et særligt seniormedlemskab, når den måned, hvori medlemmet har nået folkepensionsalderen, er udløbet. Overgangen sker automatisk, hvis medlemmet over for a-kassen har tilkendegivet, at medlemmet ønsker seniormedlemskab.

Stk. 3 Ved optagelse efter stk. 1 finder § 41, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1-2 og 3 i denne bekendtgørelse anvendelse.

Stk. 4 § 41, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 4 og 7, § 8, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 10-13 i denne bekendtgørelse finder anvendelse for personer med et særligt seniormedlemskab.