Barselsloven § 23c

Denne konsoliderede version af barselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Lov nr. 566 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. september 2024

§ 23c

En forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Retten til barselsdagpenge anses for udnyttet, når forælderen har overdraget retten til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.

Stk. 2 Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre og søskende over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder.

Stk. 3 Et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1, og som er lønmodtager, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden heraf. Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under orloven og i den forbindelse aftale, at orloven forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, eller at orloven holdes på et senere tidspunkt, jf. dog stk. 1, 2. pkt.