Barselsloven § 9

Denne konsoliderede version af barselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Lov nr. 566 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 27. februar 2024

Ret til 32 ugers fravær efter 10 uger efter fødslen
§ 9

Efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Faren eller medmoren har dog ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Er et barn adopteret af en eneadoptant, jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.

Stk. 2 Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, eller til en social forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.