Vandløbsloven § 67

Denne konsoliderede version af vandløbsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om vandløb

Lov nr. 302 af 09. juni 1982,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019,
som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 67

Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne lov hviler bidrag, udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel, fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen, mellem de pågældende arealer, og det fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes.

Stk. 2 Vandløbsmyndighedens afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 107-111, 114-118 og 122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Indtil fordelingen er sket, hæfter hver ejer for hele det bidrag, der påhviler ejendommen før ændringen.