Undergrundsloven § 34c

Denne konsoliderede version af undergrundsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Lov nr. 293 af 10. juni 1981,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023,
som ændret ved lov nr. 612 af 11. juni 2024, lov nr. 258 af 6. marts 2025, lov nr. 341 af 3. april 2025, lov nr. 468 af 14. maj 2025, lov nr. 560 af 27. maj 2025 og lov nr. 697 af 20. juni 2025

§ 34c

Rettighedshavere med en tilladelse efter § 5 til indvinding af kulbrinter skal for alle anlæg, der har fået godkendt en indvindingsplan efter § 10 om at overgå til en afviklingsfase, offentliggøre økonomiske vurderinger af omkostningerne ved at muliggøre CO2-injektion, herunder data om, hvorvidt lokaliteten er egnet til bæredygtig, sikker og permanent CO2-injektion og -lagring, og hvorvidt der forefindes eller er behov for transportinfrastruktur og -former, der egner sig til at transportere CO2 sikkert frem til lokaliteten, såfremt sådanne oplysninger findes.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for rettighedshavere, der har ansøgt om en efterforskningstilladelse til lagring af CO2 efter kapitel 6.