Udgangsbekendtgørelsen § 102

Denne konsoliderede version af udgangsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1754 af 21. december 2023

§ 102

Kriminalforsorgsområdet kan tilbagekalde en tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke eller ændre vilkårene for tilladelsen, hvis

  • 1) den indsatte anmoder om det,

  • 2) den indsatte ikke længere opfylder betingelserne for udstationeringen, eller

  • 3) betingelserne i § 49 i straffuldbyrdelsesloven er til stede.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om bortfald af tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke, hvis udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted.

Stk. 3 Afgørelse om, hvorvidt en tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke skal tilbagekaldes, træffes hurtigst muligt, efter at kriminalforsorgsområdet har modtaget oplysninger, der kan begrunde tilbagekaldelse eller oplysning om, at udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted. Kriminalforsorgsområdet skal iagttage § 28 i forbindelse med de nævnte afgørelser. For så vidt angår indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, sender kriminalforsorgsområdet endvidere hurtigst muligt afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet underretter snarest muligt den indsatte om tilbagekaldelsen af tilladelsen.