Tinglysningsafgiftsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af tinglysningsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)

Lov nr. 382 af 2. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 168 af 29. februar 2020

Kapitel 4 1 Afgiftsbetaling og afgiftshæftelse m.v.
§ 18

Beregning og indbetaling af afgiften påhviler den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige er:

Stk. 2 I de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf. § 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 26, stk. 4.

§ 19

Hvis afgiftsbeløbet efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til told- og skatteforvaltningen til afgørelse , når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig den afgiftspligtige om oversendelsen.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiften og afkræver den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen.

Stk. 3 Kapitel 5 i opkrævningsloven finder anvendelse på opkrævning og indbetaling af tinglysningsafgift fra virksomheder, selskaber, fonde og foreninger.

Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opkrævning.

§ 19a

Når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til told- og skatteforvaltningen til kontrol.

Stk. 2 Hvis kontrollen viser, at afgiften ikke er beregnet korrekt, afkræver told- og skatteforvaltningen den afgiftspligtige et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der betalt for meget i afgift, tilbagebetales det skyldige beløb senest 3 uger efter afgørelsen. § 19, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 20

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved tinglysningen eller registreringen, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr.

Stk. 2 I de forhold, der er omfattet af § 5 a, stk. 5, opkræves der ikke afgift efter stk. 1.

§ 21

(Ophævet)