Forarbejder til Sygedagpengeloven § 53b

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19) fik arbejdsgivere en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der blev udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes fik selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19. Der var tale om en midlertidig ordning som - efter at være blevet forlænget ved § 2 i lov nr. 2204 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 527 af 27. marts 2021 - ophørte den 30. juni 2021.

Arbejdsgiverne havde efter ordningen ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, som ellers er 30 dage, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldtes covid-19. Tilsvarende havde arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kunne varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke var opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende havde efter ordningen ret til at få sygedagpenge i egenperioden, som ellers er 14 dage, hvis de var uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det andet havde de selvstændige erhvervsdrivende ret til at få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kunne varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfyldte sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

I alle situationerne var det en betingelse, at lovens øvrige krav var opfyldt.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i sygedagpengelovens § 2, stk. 3, blev der for søfarende sat ind i bekendtgørelse nr. 728. af 29. juni 2012 om sygedagpenge til søfarende, at en arbejdsgiver for en søfarendes sygefravær havde ret til at få refusion fra Søfartsstyrelsen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, når den søfarendes uarbejdsdygtighed efter § 3, stk. 1, skyldtes covid-19, og at en arbejdsgiver, uanset at den søfarende ikke var uarbejdsdygtig efter bekendtgørelsen, havde ret til refusion for udbetalt hyre, sygehyre eller sygedagpenge i situationer, hvor den søfarende på grund af restriktioner om karantæne bestemt af relevant myndighed i det pågældende land som følge af covid-19, midlertidigt havde været forhindret i at gennemføre sin rejse til skib med henblik på at påmønstre dette eller at fuldføre sin hjemrejse.

Med ”Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19” fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19.

Aftalen blev realiseret ved lov nr. 1427 af 29. september 2020 om ændring af barselsloven.

Loven betød, at forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. blev hjemsendt i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, samt forældre til børn, der var konstateret smittet med covid-19, havde ret til dagpenge efter barselsloven i op til sammenlagt 10 dage pr. barn for perioden til og med den 31. december 2020.

Ordningen omfattede forældre til børn under 14 år og omfattede både lønmodtagere og selvstændige.

Der kunne gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. De omfattede forældre skulle opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Det var en betingelse, at forældrene ikke havde mulighed for hjemmearbejde eller at passe den selvstændige virksomhed hjemmefra, og at forældre, som var lønmodtagere, ikke havde omsorgsdage eller afspadsering, de kunne bruge til pasning af barnet. Hvis der var tale om et barn, der var konstateret smittet med covid-19, skulle forældre, som var lønmodtagere, desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.

Ordningen blev ved lov nr. 2204 af 29. december 2020 forlænget, således at der i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 også blev ret til 10 dage med barselsdagpenge efter ordningen. Ved lov nr. 527 af 27. marts 2021 blev ordningen forlænget igen, således at der i perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 også blev ret til 10 dage med barselsdagpenge efter ordningen.

Med ”Trepartsaftale om midlertidig suspendering af arbejdsgiverperioden samt ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19” af 23. november 2021, er regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH, DA, AC, KL og Danske Regioner) enige om at genindføre den midlertidige suspendering af arbejdsgiverperioden samt den midlertidige ordning med barselsdagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19. Aftaleparterne er enige om, at aftalen er en vigtig forudsætning for at holde samfundet åbent og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet mest muligt.

I en situation med stigende smitte skal de to ordninger i en lettere justeret form sikre, at virksomheder, selvstændige og lønmodtagere bakker op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Derudover skal ordningerne sikre økonomisk sikkerhed for virksomheder og børnefamilierne i en situation, hvor flere medarbejdere samt børn smittes med covid-19. Ordningerne knytter sig til den stigende smitte i samfundet og er således ikke koblet med niveauet for restriktioner i samfundet og kompensationsordninger knyttet hertil.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

2.1.1. Gældende ret

Efter § 30, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, har en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag opfylder et beskæftigelseskrav, som betyder, at lønmodtageren på første sygefraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf. sygedagpengelovens § 30, stk. 2.

Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen bl.a., når retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt. For at have ret til sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren være i beskæftigelse og have været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt lønmodtageren kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1. Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er, om den sygdom, man har, betyder at man ikke kan varetage sit arbejde.

Efter gældende praksis omfatter begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand blandt andet også en række situationer, hvor den pågældende ikke er egentlig syg, men fraværende fra arbejdet på grund af lægeundersøgelser m.v.

En person, der er konstateret smittet med covid-19, antages som udgangspunkt at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed have ret til sygedagpenge.

Sundhedsstyrelsens retningslinje ”COVID-19: Opsporing og håndtering af nære kontakter” af den 18. august 2021 og Sundhedsstyrelsens pjece af den 9. november 2021 ”Til dig, der er nær kontakt til en person, der er testet positiv for ny coronavirus” beskriver programmet for opsporing og håndtering af nære kontakter til personer, som er testet positiv for ny coronavirus. Personer, som er nære kontakter, og som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, bør straks gå i selvisolation og PCR-testes på 4. og 6. dagen efter, de sidst var i nær kontakt med den smittede, og isolation bør fastholdes indtil negativt svar på PCR-test på 6. dagen. Nære kontakter, der er færdigvaccinerede eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, og som ikke har symptomer på covid-19, behøver ikke at gå i selvisolation, men bør testes på 4. og 6. dagen efter, de sidst var i nær kontakt med den smittede. Nære kontakter, der er færdigvaccinerede eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, og som får symptomer forenelige med covid-19, betragtes som mistænkt smittet, og bør straks gå i selvisolation og lade sig teste hurtigst muligt med en PCR-test. Hvis testen er negativ, kan selvisolationen ophæves, men personen bør blive testet på dag 4 og dag 6. Med opdatering af retningslinjerne 29. november 2021 anbefales ud fra et forsigtighedsprincip en midlertidig skærpelse af retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter i de situationer, hvor der er bekræftet eller mistanke om smitte med Omicron/B. 1.1.529. Her anbefales både de nære kontakter samt de nære kontakters nære kontakter, uanset vaccinations- eller tidligere smittestatus, at gå i selvisolation og blive PCR-testet på dag 1, 4 og 6. De kan tidligst ophæve deres selvisolation ved negativ svar på den sidste test på dag 6.

En nær kontakt, der er i selvisolation i overensstemmelse med de gældende retningslinjer kan sidestilles med, at personen er (helt eller delvist) uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter § 7, hvis personen ikke kan arbejde (fuldt ud) hjemmefra.

Derimod vil f.eks. en person, der er symptomfri og har valgt at gå i selvisolation i en situation, hvor Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler det, ikke opfylde betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.

Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser er det en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Der gælder de samme regler om uarbejdsdygtighed som gælder for lønmodtagere, jf. ovenfor.

Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende opfylder et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet for selvstændige fremgår af sygedagpengelovens § 42, stk. 1, som fastslår, at retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal have været udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige tid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Efter stk. 2 kan der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, ses bort fra visse perioder.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at afværge store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne ved det stigende antal smittede med covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige som følge af egen sygdom på grund af covid-19.

Muligheden for sygedagpengerefusion vil for det første omfatte medarbejdere, der er konstateret smittet med covid-19. Der vil således kunne udbetales refusion fra første fraværsdag i et sygeforløb, når en medarbejder konstateres smittet ved en positiv covid-19-test. Der vil ikke kunne udbetales hverken hel eller delvis refusion for sygeforløbet, hvis medarbejderen ikke konstateres smittet ved en positiv covid-19-test, selvom den pågældende f.eks. har været i isolation på grund af symptomer. Det gælder også, hvis der er tale om en nær kontakt, der er vaccineret eller tidligere smittet inden for de seneste 12 måneder, og som får symptomer. Vaccinerede og tidligere smittede nære kontakter skal som udgangspunkt efter gældende retningslinjer ikke gå i isolation. For dem vil anbefalingen om isolation efter gældende retningslinjer ikke skyldes, at de er nær kontakt, men vil skyldes, at de har symptomer. I de tilfælde vil der derfor – som for andre personer med symptomer – kun være ret til tidlig refusion fra den første fraværsdag, hvis de konstateres smittet ved en positiv covid-19-test. Der kan kun udbetales refusion i det omfang, den smittede lønmodtager ikke arbejder hjemmefra.

For det andet vil retten til refusion omfatte medarbejdere, der efter sundhedsmyndighedernes anbefaling skal gå i selvisolation, fordi de vurderes at være nær kontakt til en smittet. Det omfatter efter gældende retningslinjer som udgangspunkt personer, der hverken er færdigvaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 12 måneder. Personer, der er omfattet af ordningen som nær kontakt, og skal gå i selvisolation, vil på arbejdsgivers anmodning på tro og love overfor arbejdsgiver skulle erklære, at de følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for selvisolation af nære kontakter. Det vil være et krav, at personen ikke kan arbejde hjemmefra.

Det foreslås, at når arbejdsgiver skal anmelde en sag om tidlig refusion på grund af covid-19 i Nemrefusion, skal arbejdsgiver enten anføre ”covid-19 smittet” eller ”covid-19 nær kontakt isolation”. Det forudsættes i den forbindelse, at arbejdsgiveren af medarbejderen har fået oplyst, at pågældende enten er smittet med covid-19 – og at den ansatte evt. på arbejdsgiverens anmodning har dokumenteret smitten med en positiv test - eller skal være i isolation som nær kontakt i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Det skal bemærkes, at i helbredsoplysningsloven, der generelt regulerer arbejdsgivers adgang til at indhente oplysninger om sygdom og symptomer hos ansatte, er det fastsat i § 1, stk. 2, at loven viger i det omfang, der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplysninger.

Når arbejdsgiver efter sygedagpengeloven kan få refusion fra første fraværsdag, hvis en ansat er fraværende på grund af covid-19, vil en arbejdsgiver kunne få oplysning om ansattes fravær på grund af covid-19 samt dokumentation herfor i det omfang, det er nødvendigt for at arbejdsgiver kan varetage sine interesser i henhold til sygedagpengeloven.

I forhold til selvstændige erhvervsdrivende foreslås det, at der kan udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, der er i samme situationer som beskrevet ovenfor for lønmodtagere i forhold til at være smittet eller nær kontakt, der anbefales isolation af sundhedsmyndighederne.

Den selvstændige skal ansøge om de særlige covid-19-sygedagpenge manuelt i kommunen, og i den forbindelse på tro og love skrive under på, at fraværet skyldes smitte med covid-19 eller isolation som nær kontakt i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af stigningen i antallet af smittede med covid-19, foreslås, at retten til refusion fra første dag og sygedagpenge til selvstændige skal gælde i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022.

I medfør af sygedagpengelovens § 2, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren særlige regler om sygedagpenge til søfarende. Det er hensigten med hjemmel heri at sætte perioden ind i de midlertidige bestemmelser om refusion på grund af covid-19 i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, så arbejdsgiverne på søfartsområdet i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 også vil få ret til at få refusion efter de særlige bestemmelser på dette område.

For det nærmere indhold af ordningen henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

2.2.1. Gældende ret

Efter § 26 a i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021 med senere ændringer, har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark.

Det er forudsat, at hjemsendelsen sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Efter § 26 b har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark. En forælder, der har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, har ikke ret til dagpenge efter § 26 b.

Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, hvis barnet er smittet med covid-19, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder nævnte betingelser. Disse regler fremgår af lovens § 26 a, stk. 2, og § 26 b, stk. 2.

Der er i § 26 a, stk. 3 og 4, og § 26 b, stk. 3 og 4, fastsat nærmere regler om dokumentation, herunder, at forælderen over for Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem, eller, ved hjemsendt covid-19 smittet barn, dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet, og på tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme.

Det følger af § 26 c, at Udbetaling Danmark for perioden til og med den 31. december 2020 kan udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Endvidere kan Udbetaling Danmark for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Endelig kan Udbetaling Danmark for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for ét barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 1.

Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v. igen. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 2.

Efter § 26 c, stk. 3, skal anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det at indføre en ny periode med ret til dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19.

Det foreslås, at der for perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 kan udbetales dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Det foreslås endvidere, at ordningen tilpasses, så det ikke vil være en betingelse, at forældrene bruger evt. barnets sygedage, hvis barnet er smittet med covid-19, og heller ikke, at forælderen bruger evt. omsorgsdage. Det foreslås, at det fortsat vil være en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn for samme dag eller holdes ferie.

Det foreslås endelig at ophæve reglen om, at hvis en forælder opfylder betingelserne for begge ydelser, har sygedagpenge forrang frem for barselsdagpenge.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark vil have mulighed for at udbetale barselsdagpenge til forældre, der opfylder betingelserne, uden at udbetalingen i hvert enkelt tilfælde skal afvente, at Udbetaling Danmark først spørger kommunen, om der evt. er udbetalt sygedagpenge for samme dag.

Forslaget betyder også, at en forælder, der f.eks. selv er syg og dermed evt. opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge, selv kan vælge, hvilken ydelse, forælderen ønsker. Der ændres herved ikke ved en eventuel pligt for en arbejdsgiver til at skulle betale løn under sygefravær eller på retten til fravær under sygdom.

Det følger af dobbeltforsørgelsesprincippet, at der ikke kan udbetales både sygedagpenge eller løn under sygdom og barselsdagpenge for den samme dag.

Der ændres ved dette lovforslag i øvrigt ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af ordningen, herunder at beskæftigelseskravet efter barselslovens §§ 27 eller 28 skal være opfyldt. Der ændres således heller ikke ved, at arbejdsgiver vil skulle melde fraværet ind via Nemrefusion, at der med ordningen ikke vil blive indført en ret til fravær eller en ret til løn under fraværet, eller ved, at barselsdagpengene vil blive udbetalt direkte til forælderen og ikke vil kunne udbetales som refusion til arbejdsgiver, idet der ikke vil være ret til ydelsen, hvis der udbetales løn fra arbejdsgiveren.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

I forhold til den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 foreslås det, at arbejdsgiveren fortsat vil skulle anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at afgive oplysninger om lønmodtagerens fravær som følge af pasning af barn, som enten er hjemsendt på grund af covid-19 fra dagtilbud, skole eller institution m.v., eller fordi barnet er smittet med covid-19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslag nr. 214 i folketingssamlingen 2019/2020 (Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19) jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 214 som fremsat, side 9.

I forhold til at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes, at pågældende er i isolation som følge af at være smittet med covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med covid-19 i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom, foreslås det ligeledes, at arbejdsgiveren vil skulle anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion.

Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er at personen er smittet med covid-19. Hvis det kan udledes af indberetningen af fravær, at den registrerede er smittet med covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og artikel 9.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.

Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling også kan finde sted i medfør af samme bestemmelse, idet det er i samfundets interesse, at arbejdsgiver kan opnå refusion fra første fraværsdag, da det medvirker til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få.

Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens sagsbehandling. Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt. Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (covid-19), men at nærmere oplysninger ikke skal behandles.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det vurderes, at arbejdsgivernes og kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, kan finde sted i overensstemmelse med denne bestemmelse, da behandlingen er nødvendig for, at arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på refusion og efterfølgende gøre sit retskrav om refusion gældende.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Det foreslås at indføre en udvidet ret for arbejdsgiver til refusion fra første fraværsdag for lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 skyldes, at de er konstateret smittet med covid-19 eller efter sundhedsmyndighedernes anbefaling skal gå i selvisolation, fordi de vurderes at være nær kontakt til en smittet - dvs. efter gældende retningslinjer personer, der ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 12 måneder. Det foreslås samtidig at indføre en ordning for selvstændige, der er i samme situation, så de kan få sygedagpenge fra første fraværsdag. Det foreslås, at ordningen gælder til og med den 28. februar 2022.

Udgifterne til ordningen afhænger af udviklingen i covid-19, herunder den aktuelle smittesituation samt anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne. De økonomiske konsekvenser er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Ordningen skønnes samlet set at komme til at berøre ca. 134.000 personer i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022. Skønnet er baseret på den nuværende smittesituation og afspejler det forventede antal personer på arbejdsmarkedet, der i perioden vil være smittet med covid-19 eller vil være i selvisolation, fordi de vurderes at være nær kontakt til en smittet - dvs. efter gældende retningslinjer som udgangspunkt personer, der ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede inden for de seneste 12 måneder. I skønnet er der taget højde for, at en andel af de omfattede arbejder hjemmefra, og der derfor ikke vil være ret til refusion for arbejdsgiver eller til sygedagpenge for selvstændige.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge på cirka 476 mio. kr. i 2021 og 702 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb, svarende til cirka 441 mio. kr. i 2021 og cirka 650 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb. Merudgifterne til sygedagpenge før skat og tilbageløb fordeler sig med cirka 352 mio. kr. i 2021 og cirka 520 mio. kr. i 2022 vedrørende staten og cirka 124 mio. kr. i 2021 og cirka 183 mio. kr. i 2022 vedrørende kommunerne, jf. tabel 1.

Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. i 2021 og 0,4 mio. kr. i 2022 i forbindelse med obligatorisk pension.

Derudover vil beskæftigelsesministeren udnytte sin bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om sygedagpenge til søfarende, så de arbejdsgiverne på dette område også vil være omfattet af den nye periode med ret til tidlig refusion. De økonomiske konsekvenser heraf skønnes med betydelig usikkerhed at være på 1,0 mio. kr. i 2021 og 1,5 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb, svarende til 1,0 mio. kr. i 2021 og 1,4 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb.

4.2. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Det foreslås at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022 for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19.

Udgifterne til ordningen afhænger af antallet af børn, der bliver hjemsendt som følge af covid-19, og er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.

Ordningen skønnes samlet set at komme til at berøre ca. 3.500 personer i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022. Det forventes, at hver person i gennemsnit må blive hjemme i en uge for at passe deres børn.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på cirka 6,8 mio. kr. i 2021 og cirka 10,9 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb, svarende til cirka 3,5 mio. kr. i 2021 og cirka 6,1 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb.

Merudgifterne fordeler sig med cirka 6 mio. kr. i 2021 og cirka 9 mio. kr. i 2022 vedrørende staten og cirka 0,5 mio. kr. i 2021 og cirka 1,6 mio. kr. i 2022 vedrørende kommunerne, jf. tabel 2. De statslige merudgifter består af barselsdagpenge ved pasning af syge børn, mens de kommunale merudgifter skyldes administrative konsekvenser af ordningen.

De administrative udgifter dækker over implementerings- og driftsomkostninger hos Udbetaling Danmark.

4.3. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter for det offentlige på i alt cirka 483,3 mio. kr. i 2021 og cirka 713,6 mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb, jf. tabel 3. For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fordelt henholdsvis før og efter skat og tilbageløb. Alle beløb er angivet i 2021-pl.

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget for 2021 bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2021, mens de økonomiske konsekvenser af forslaget for 2022 bliver indarbejdet på finansloven for 2022.

De økonomiske konsekvenser af forslaget om den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 finansieres af reserven til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af covid-19. De økonomiske konsekvenser af den udvidede ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 afspejler direkte udgifter i forbindelse med indsatsen mod covid-19, der ikke modgås af tilsvarende finansieringsbidrag.

4.4. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af refusion til arbejdsgiveren og sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan ske digitalt og primært ved brug af de it-systemer, der allerede i dag anvendes i sager efter sygedagpengeloven.

Tilsvarende er tilfældet ift. administrationen af den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19, som kan ske digitalt og primært ved brug af de it-systemer, der allerede i dag anvendes i sager efter barselsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 forventes at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre mindreudgifter for de private arbejdsgivere på cirka 680 mio. kr. før skat og tilbageløb samt mindreudgifter for de offentlige arbejdsgivere på cirka 500 mio. kr. før skat og tilbageløb.

Forslaget vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne i Nemrefusion.

Forslaget om midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion samt udarbejde erklæringer om, at lønmodtageren ikke kan arbejde hjemmefra.

Der vil ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge, at lønmodtageren ikke får løn under fraværet.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke relevante for dette lovforslag.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet en lønmodtager, som er fraværende på grund af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretningsbrev som følge af arbejdsgivers anmodning om refusion fra første sygefraværsdag.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som følge af covid-19, skal anmode kommunen om en blanket til brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

Forslaget om midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 vil medføre administrative konsekvenser for borgerne som følge af, at de skal sende erklæringer til Udbetaling Danmark, som angiver, at de ikke har mere afspadsering og ikke kan arbejde hjemmefra. Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumentation for, at barnet er smittet eller er hjemsendt som følge af konkrete tilfælde af covid-19.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. december 2021 til den 2. december 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen Danske revisorer, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie Funktionærer, FSR – Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Lederne, SMV Danmark, Rigsrevisionen og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser