Forarbejder til Sygedagpengeloven § 40

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i aftalen mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011.

Lovforslaget er desuden en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af den del af aftalen fra maj 2010 om genopretning af dansk økonomi, hvorefter der skal gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag til arbejdsmarkedsformål m.v. med henblik på at opnå et samlet provenu på ¾ mia. kr.

Som led heri foreslås det at ændre sygedagpengelovens regel om længden af arbejdsgiverperioden, dvs. den periode hvor arbejdsgiveren har pligten til at udbetale sygedagpenge til den ansatte. Efter forslaget udvides perioden fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage.

Ændringen vil give den enkelte arbejdsgiver - både privat og offentlig - en øget økonomisk tilskyndelse til at føre en aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad forebygge det kortvarige sygefravær.

Lovforslaget skal i forhold til de økonomiske virkninger ses i sammenhæng med lovforslag L 8 om ændring af lov om sygedagpenge, som regeringen fremsatte den 6. oktober 2010 med henblik på udmøntning af den del af aftalen om genopretning af dansk økonomi, der vedrører beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen og reglerne om sygedagpenge på søgnehelligdage. Der henvises herom nærmere til de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, jf. pkt. 3.

Lovforslaget skal ligeledes i forhold til de økonomiske virkninger ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.). Der henvises herom nærmere til de økonomiske beregninger til lovforslaget, jf. pkt. 3.

Samtidig med nærværende lovforslag har regeringen endvidere fremsat forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser). Dette lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Ifølge sygedagpengelovens § 6, § 30 og § 61 afholder en arbejdsgiver – privat såvel som offentlig – i dag udgifterne til løn eller sygedagpenge i de første 21 kalenderdage af den ansattes fraværsperiode på grund af sygdom (arbejdsgiverperioden). Efter de første 21 kalenderdage modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen som hel eller delvis kompensation for udgifter til sygedagpenge eller løn under sygdom.

Arbejdsgiverperioden har betydning for beregningen af perioden med ret til sygedagpenge (varighedsbegrænsningen) efter lovens § 24 og § 25, idet arbejdsgiverperioder ikke medregnes ved beregning af varighedsbegrænsningen.

Efter lovens § 40, stk. 1, skal en arbejdsgiver anmelde sygefravær ud over arbejdsgiverperioden på 21 kalenderdage til kommunen inden 4 uger, så kommunen kan nå at iværksætte opfølgning inden 8 uger, jf. lovens § 13.

Efter lovens § 55 kan mindre private arbejdsgivere tegne en sygedagpengeforsikring, der giver arbejdsgiveren ret til at få refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som ligger inden for arbejdsgiverperioden. Der ydes dog ikke refusion for den 1. sygefraværsdag.

Arbejdsgiverperioden indgår desuden i reglerne om indgåelse af en aftale efter lovens § 56 om refusion til arbejdsgiver af sygedagpenge til en ansat med en langvarig eller kronisk sygdom. Aftalen betyder, at arbejdsgiveren får refunderet udgiften til de sygedagpenge, der ligger inden for arbejdsgiverperioden.

2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage.

Med henblik på, at kommunen fortsat har samme tidsrum til at iværksætte en aktiv sygeopfølgning foreslås en tilpasning af ordlyden i lovens § 40, stk. 1, om arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen, sådan at arbejdsgiveren fortsat har pligt til at anmelde sygefravær over 21 kalenderdage til kommunen inden 4 uger.

Anmelder en arbejdsgiver ikke sygefraværet inden for fristen på 4 uger, mister arbejdsgiveren retten til refusion frem til det tidspunkt, hvor han anmelder sygefraværet, jf. lovens § 59, stk. 3.

Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 21 kalenderdage, kan der dog alligevel ydes refusion til arbejdsgiveren, jf. lovens § 59, stk. 4.

For at opnå sammenhæng mellem anmeldelsesfristen i lovens § 40, stk. 1 og undtagelsen i lovens § 59, stk. 4, foreslås det, at antallet af kalenderdage i lovens § 59, stk. 4, fortsat skal være 21.

Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil endvidere blive indarbejdet i de regler, der i medfør af lovens § 55, stk. 4, er fastsat for sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere, således at der også tegnes forsikring for de dage, som arbejdsgiverperioden nu foreslås forlænget med.

Endelig foreslås det, at arbejdsgivere i forhold til ansatte, for hvem der er indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom (en § 56-aftale), fortsat skal være friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører offentlige mindreudgifter og merudgifter for arbejdsgiverne.

Det forudsættes, at mindre private arbejdsgivere også fremover kan tegne en forsikring for de dage, som arbejdsgiverperioden bliver forlænget med, og at arbejdsgiveren - når der foreligger en § 56-aftale - fortsat er friholdt for sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.

Det skønnes på den baggrund, at der vil være ca. 172.000 sygefraværssager årligt med en varighed på mere end 21 kalenderdage, der berøres af en udvidelse af arbejdsgiverperioden.

Udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 kalenderdage skønnes i første omgang at medføre offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på 576,4 mio. kr. vedrørende 4. fraværsuge. De sparede sygedagpengeudgifter vedrørende 4. fraværsuge tilfalder alene staten, idet der er 100 pct. statslig refusion i denne uge. De sparede sygedagpengeudgifter vedrørende 29. og 30. fraværsdag skønnes at udgøre 189 mio. kr. og deles mellem staten og kommunerne, idet den statslige refusion fra 5. -8. fraværsuge er på 50 pct.

Under forudsætning af, at der fortsat fremover almindeligvis udbetales sygedagpenge i 52 uger, betyder udvidelsen af arbejdsgiverperioden, at starttidspunktet for de 52 uger skubbes med en uge og 2 dage. Dette betyder, at også udløbet af sygedagpengene skubbes en uge og 2 dage. Dette medfører merudgifter til sygedagpenge for kommunerne på 28,8 mio. kr. for en ekstra uge og 2 dage i perioden, hvor den statslige refusion er på 0 pct. for de, der falder for varighedsbegrænsningen.

De samlede sparede sygedagpengeudgifter skønnes til 736,6 mio. kr.

Dertil kommer sparede udgifter til anden offentlig forsørgelse i den sidste uge og 2 dage, der nu dækkes af sygedagpenge. De sparede offentlige forsørgelsesudgifter skønnes samlet at udgøre ca. 13,2 mio. kr., heraf 5,6 mio. kr. til kontanthjælp, 3,0 mio. kr. til ledighedsydelse, 3,0 mio. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og 1,6 mio. kr. til revalidering. Udgifterne er fordelt mellem stat og kommune med antagelse om 30 pct. statslig refusion for kontanthjælp, ledighedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge og 50 pct. ved revalidering.

Det er i beregningen forudsat, at refusionssatserne er ændret som foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).

En samtidig udvidelse af sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere betyder en forhøjet præmiebetaling på 40,5 mio. kr., som tilfalder staten til delvis dækning af merudgifter til sygedagpenge til målgruppen.

Reglerne for sygedagpenge bliver endvidere justeret som led i genopretningsaftalen i form af et øget beskæftigelseskrav og ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovforslag L 8 om ændring af lov om sygedagpenge. De tre forslag påvirker gensidigt hinanden. Der er derfor i beregningerne af udvidelsen af arbejdsgiverperioden taget højde for de øvrige ændringer på sygedagpengeområdet, hvorfor den samlede besparelse er reduceret med 30 mio. kr.

Dermed skønnes det samlede forslag at betyde offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen 760 mio. kr. årligt.

De skønnede økonomiske konsekvenser for 2011-2014 er vist i tabellen nedenfor. Det er forudsat, at forslaget træder i kraft den 2. januar 2012.

De økonomiske konsekvenser af forslagene vil indgå i forhold til fastsættelsen af de økonomiske rammer for kommuner og regioner for 2012.

Forslaget indebærer tab af sygedagpengerefusion for arbejdsgiverne. Ud af de samlede sparede sygedagpengeudgifter på 736,6 mio. kr. skønnes offentlige arbejdsgivere at få mindre sygedagpengerefusion svarende til 304,2 mio. kr. (67,8 mio. kr. til statslige arbejdsgivere, 189,3 mio. kr. til kommunale og 47,1 mio. kr. til regionale arbejdsgivere), mens private arbejdsgivere skønnes at få mindre sygedagpengerefusion svarende til 432,4 mio. kr. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for disse merudgifter ved nærværende ændring af sygedagpengeloven.

De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være på 456,1 mio. kr. i 2012 og frem.

Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for kommunerne, der skal behandle færre sygedagpengesager.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser

De private arbejdsgivere vil miste refusion af sygedagpenge svarende til 432,4 mio. kr. årligt.

4.2. Administrative konsekvenser

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Lovforslaget har kun begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser