- Side 202 -
...Lægelovens § 6 svarer til autorisationslovens § 17, og kravet om informeret samtykke blev således set som en del af den almindelige pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Da lov om patienters retsstilling blev indført i 1998, indeholdt loven mere detaljerede regler om information og samtykke, og disse regler findes nu i sundhedslovens §§ 15-21.
- Side 204 -
...behandlingen, jf. sundhedslovens § 19. Under de samme omstændigheder kan man behandle en patient under 15 år, hvis det ikke er muligt at vente på, at forældremyndighedsindehaveren kan givet et samtykke til behandling. I sådanne situationer vil lægen normalt også have en egentlig handlepligt, jf. autorisationslovens § 42 og straffelovens §§ 250 og 253 og nærmere...
(...)
...sundhedspersonens behandlingsforslag. Henvisningen til sundhedslovens §§ 17-19 kan derfor alene anses som en legal repræsentationsret. Gennemtvinges indlæggelse eller behandling mod patientens vilje ved anvendelse af fysisk magt eller trussel om anvendelse af magt, er dette et så vidtgående indgreb i den personlige frihed, at der må kræves et klart lovgrundlag.
(...)
- Side 205 -
...begrundet i flere forskellige hensyn. Tvang inden for psykiatrien er både begrundet i hensynet til patienten selv og i hensynet til andre mennesker, hvorimod tvangsbehandling i somatikken udelukkende er begrundet i hensynet til patienten. Epidemiloven er primært begrundet i hensynet til andre mennesker og i varetagelsen af generelle folkesundhedshensyn.
- Side 207 -
...Reglerne om information og samtykke, som er er uddybet i en nyere bekendtgørelse, præciseres i en vejledning til patientretsstillingsloven. Praksis fra Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn samt det tidligere Patientombud og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er også en væsentlig kilde til fortolkning og udfyldning af reglerne.
- Side 213 -
Hvis der er tale om et akut behandlingsbehov, vil en sundhedsperson i øvrigt være forpligtet til at behandle et barn, uanset om forældrenes samtykke kan indhentes, og også selvom de modsætter sig behandling. Hjemmel hertil findes i sundhedslovens § 19, men vil i øvrigt kunne baseres på nødretsbetragtninger og straffelovens § 250 og § 253.
- Side 221 -
Sundhedslovens § 19 regulerer situationer, hvor der opstår et øjeblikkeligt behandlingsbehov, og hvor patienten eller dennes stedfortræder ikke kan give samtykke. Bestemmelsen gælder både ved akut behandling af patienter, som normalt er beslutningskompetente, men som midlertidigt er ude af stand til at tage stilling til behandling (typisk på grund af...
- Side 240 -
...risiko for, at en bevidstløs patient ville dø i en situation, hvor vedkommende ville have ønsket at samtykke til den aktuelle behandling. Da behandlingen havde været akut nødvendig (jf. sundhedslovens § 19) blev Styrelsen for Patientsikkerhed frifundet, og Højesteret fandt heller ikke, at der forelå en behandling i strid med EMRK artikel 8 og artikel 9.
(...)
- Side 241 -
...som ovenfor nævnt i afsnit 4.2 mulighed for, at de sociale myndigheder kan gribe ind og beslutte, at barnet skal behandles, selvom forældrene ikke vil give samtykke. Sundhedspersoner har som tidligere nævnt underretningspligt over for kommunen i sådanne tilfælde, og hvis behandlingsbehovet er akut, er der hjemmel til at behandle i sundhedslovens § 19.
- Side 249 -
...som ovenfor nævnt i afsnit 4.2 mulighed for, at de sociale myndigheder kan gribe ind og beslutte, at barnet skal behandles, selvom forældrene ikke vil give samtykke. Sundhedspersoner har som tidligere nævnt underretningspligt over for kommunen i sådanne tilfælde, og hvis behandlingsbehovet er akut, er der hjemmel til at behandle i sundhedslovens § 19.