Forfattere: Trine Baumbach
Udgivelsesdato: 05. august 2008
ISBN: 9788757419344
- Side 199 -
...fast, at straf kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov. Som påvist i kapitlet om det strafferetlige hjemmelskrav må bestemmelsens 2. pkt. forstås på tilsvarende vis, således at andre retsfølger af den strafbare handling, jf. straffelovens kapitel 9, også kun kan pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov.
- Side 204 -
...hjemmelskrav, idet de enkelte delikter alene indeholder hjemmel til straf. Straffelovens § 1 giver heller ikke hjemmel til at idømme en anden retsfølge,648648 Ligesom § 1 ikke er en materiel hjemmel ved idømmelse af straf. men opstiller alene den grundlæggende betingelse for, at der overhovedet kan blive tale om at idømme en strafferetlig retsfølge.
Nedenfor vil blive opregnet de forskellige strafarter og andre retsfølger af den strafbare handling, som straffelovens § 1 henviser til.
- Side 211 -
...almindelige civile retsplejes former og er ikke en særlig let adgang til domstolsprøvelse. Netop fordi et tiltalefrafald (i hvert fald set fra en legalitetssynsvinkel) må anses for en straf i straffelovens § 1’s forstand, er det svært at se nogen begrundelse for, at der ikke ved meddelelse af tiltalefrafald findes en særlig let adgang til domstolsprøvelse.
- Side 215 -
Som det direkte fremgår af straffelovens § 1, er straf ikke den eneste retsfølge, der kan komme i betragtning, når der er begået en strafbar handling. Også de i kapitel 9 nævnte retsfølger kan e.o. blive idømt enten i stedet for straf eller som supplement til straf.
(...)
Nedenfor vil disse retsfølger kort blive fremdraget. Afsnittet er endvidere medtaget for at påvise, at ikke alle retsfølger idømt med hjemmel i straffelovens kapitel 9 er strafferetlige retsfølger i straffelovens § 1’s forstand.
- Side 219 -
...eller som ganske må ligestilles med et sådant”. Det fremgår således eksplicit af straffelovens § 1, at der skal være begået et konkret strafbart forhold hjemlet ved lov. Hvis der er det (begået et konkret strafbart forhold), kan et uretmæssigt formuegode som følge af det strafbare forhold konfiskeres som udbytte eller genstandskonfiskation efter § 75.
(...)
- Side 220 -
Da betingelser i straffelovens § 1 for den her behandlede konfiskation ikke er opfyldt, må det anses for at være i strid med i hvert fald god lovgivningsskik, at § 76 a er placeret i straffelovens kapitel 9.
(...)
...er klart, at det ikke i sig selv er ulovligt at have en lovhjemmel til udvidet konfiskation under nærmere opregnede betingelser. Men hvis det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1, skal være mere end en tom indgangsbøn til straffeloven, må indholdet af princippet tages alvorligt. Det betyder, at straf eller
(...)
- Side 221 -
Konfiskation efter straffelovens § 76 a er som nævnte ikke en strafferetlig retsfølge i § 1’s forstand og burde som følge heraf ikke finde sin hjemmel i straffelovens kapitel 9. På baggrund af straffelovens § 1’s anvendelsesområde og den anførte dom fra Menneskerettighedsdomstolen er der således
(...)
- Side 222 -
ikke nødvendigvis kongruens mellem straffe og andre retsfølger af den strafbare handling omfattet af straffelovens § 1 og de retsfølger, der efter menneskerettighedsdomstolens praksis anses for straffe i artikel 7’s forstand.
(...)
...fra en strafferetlig sanktion, at det teoretisk har været overvejet at yde erstatning ud fra ekspropriationslignende synspunkter, jr. Per Lindegaard, Konfiskation, s. 25. Se også Vagn Greve, Fra indgrebsret til strafferet, s. 280. Der fremgår da også følgende af Straffelovrådets betænkning om konfiskation:711711 Bet. 355/1964 om konfiskation, s. 36.
(...)
- Side 223 -
...havde de ulovlige, men ikke kriminelle foreninger i tankerne, da stk. 5 blev indføjet, jf. RT 1938-39, tillæg A, sp. 3774. Se tilsvarende bet. 355/1964 om konfiskation, s. 29. Konfiskationshjemlen hører for sådanne sagers vedkommende således systematisk ikke hjemme i straffelovens kapitel 9 og er på samme måde som § 76 a i strid med straffelovens § 1.
- Side 224 -
...Konfiskationer efter straffelovens § 75, stk. 1 og 2, er ”andre retsfølger af den strafbare handling” og dermed direkte omfattet af straffelovens § 1. Derimod er konfiskation efter straffelovens § 76 a, § 77 a og (delvis) § 75, stk. 5 ikke andre retsfølger af den strafbare handling i straffelovens § 1’s forstand, og disse konfiskationshjemler burde un-
(...)
- Side 225 -
der hensyn til straffelovens § 1 enten ophæves eller (i det mindste) flyttes ud af straffelovens kapitel 9.
(...)
...konfiskationerne efter § 76 a mv. ikke er omfattet af legalitetsprincippet i straffelovens § 1, betyder naturligvis ikke, at de kan foretages frit. De er – som indgreb overfor borgerne – undergivet det almindelige forfatningsretlige og forvaltningsretlige legalitetsprincip, men altså ikke det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i § 1.
(...)
For så vidt angår frakendelse af borgerlige rettigheder efter straffelovens bestemmelser, er der tale om ”andre retsfølger af den strafbare handling”, hvorved legalitetsprincippet i straffelovens § 1 uden videre finder anvendelse.
Som tidligere nævnt er disse retsfølger ikke ”andre retsfølger af den strafbare handling” i straffelovens § 1’s forstand. § 1’s krav om lovhjemmel gælder derfor ikke direkte, og i udgangspunktet finder den strafferetlige fortolkningsgrundsætning om fuldstændig lovanalogi heller ikke anvendelse.
(...)
Uanset at det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1, ikke direkte gælder, må det imidlertid antages, at princippet i § 1 finder anvendelse i de tilfælde, hvor den ikke-strafferetlige retsfølge har som forudsætning, at der er begået en forbrydelse.
(...)
...kørekortsfrakendelse) for at illustrere, at hvis hjemlen til at idømme en sådan retsfølge forudsætter, at den pågældende har begået et strafbart forhold, må princippet i straffelovens § 1 finde anvendelse. Det har som konsekvens, at forholdets strafbarhed skal være hjemlet ved lov, og at strafferettens fortolkningsbegrænsning om fuldstændig lovanalogi
(...)
- Side 226 -
...arveret er en ikke-strafferetlig retsfølge, jf. straffelovens § 1 e.c. Som det eksplicit fremgår af § 48, er det imidlertid en forudsætning for at fradømme en person arveret, at vedkommende har begået en forsætlig overtrædelse af straffeloven. Princippet i straffelovens § 1 finder derfor uden videre anvendelse i sager, hvor fradømmelse kan komme på tale.
(...)
- Side 227 -
...bero på en (”ren”) fortolkning af arvelovens regler. Straffelovens § 1 er med andre ord ikke til hinder for en analogisk udvidelse af reglen om arveretsfrakendelse, blot det begåede forholds strafbarhed er hjemlet ved lov. Om farfaren vil kunne fradømmes arveretten beror således alene på domstolenes fastlæggelse af arvelovens § 48’s anvendelsesområde.
(...)
- Side 228 -
...aborten på hende som led i en nødvendig akut behandling af hensyn til hendes liv, er farfarens forhold ikke omfattet af voldsbestemmelsernes gerningsindhold,732732 Se nedenfor i kapitlet om materiel typicitet. og hans forhold er dermed ikke en forbrydelse. I et sådant tilfælde vil han ikke, jf. princippet i straffelovens § 1, kunne fradømmes arveretten.
(...)
- Side 229 -
...administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, der også har som forudsætning, at der er begået et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov. Dette gælder, selvom udvisning ikke er en lovbestemt følge af domfældelse for et strafbart forhold, men kun kan idømmes efter anklagemyndighedens påstand, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, der lyder:
(...)
...211 og samme, Studier i færdselsstrafferet, s. 422ff. Se endvidere Waaben, Sanktionslæren, s. 162. I overensstemmelse med straffelovens terminologi er frakendelsen (alene) en anden ikke-strafferetlig retsfølge. For så vidt angår fortolkningen af færdselslovens materielle straffebestemmelser finder princippet i straffelovens § 1 imidlertid anvendelse.
(...)
- Side 230 -
...princippet i straffelovens § 1 imidlertid anvendelse. Den ”strafbare handling” skal derfor anses for en strafbar handling efter en strafferetlig bedømmelse – der skal være tale om en overtrædelse af en materiel straffebestemmelse, og fortolkningen af den pågældende bestemmelse skal respektere de fortolkningsbegrænsninger, der følger af straffelovens § 1.
...straffelovens forstand, og dette gælder, uanset at de vil kunne opleves som straffe. Retsfølgerne er heller ikke ”andre retsfølger af den strafbare handling” i straffelovens § 1’s forstand. De er alene andre bebyrdende retsfølger. Det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1, finder derfor ikke direkte anvendelse.
(...)
...imidlertid har som forudsætning, at der er begået et strafbart forhold, finder princippet i straffelovens § 1 alligevel anvendelse. Det skyldes, at domstolenes fortolkning af en given materiel straffebestemmelse må være kongruent, uanset om fortolkningen sker med henblik på at pålægge straf eller med henblik på at idømme en anden bebyrdende retsfølge.
- Side 231 -
Derimod er konfiskation efter straffelovens § 76 a, § 77 a og (delvis) § 75, stk. 5 ikke ”andre retsfølger af den strafbare handling” i straffelovens § 1’s forstand, da bestemmelserne ikke har som forudsætning, at der er begået et konkret strafbart forhold, som konfiskationen relaterer sig til. Der
(...)
- Side 232 -
...kan konkret have som konsekvens, at et indgreb, der har som forudsætning, at den pågældende har begået en forbrydelse, skal have ”bedre” hjemmel, end hvis indgrebet er begrundet i et andet retsfaktum. Det skyldes, at princippet i § 1 – og dermed fortolkningsbegrænsningen om fuldstændig lovanalogi – finder anvendelse ved fastlæggelsen af retsfaktum.
(...)
...indgreb over for borgerne altid hjemmel, og dette gælder selvfølgelig også, hvis retsfølgen idømmes på baggrund af en begået forbrydelse. Dette hjemmelskrav kunne siges at følge af en analogi af straffelovens § 1, men under henvisning til det anførte om det generelle hjemmelskrav samt ordlyden af straffelovens § 1 synes en sådan argumentation misvisende.