Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 21. maj 2021
ISBN: 9788757448757
- Side 2171 -
...traf bestemmelse om foreningens formue. De enkelte medlemmer havde således ikke retskrav på, at foreningens formue blev fordelt mellem medlemmerne. Landsretten havde på denne baggrund udtalt, at der ikke forelå andelsret til formuen, hvorfor ligningslovens § 16 A ikke fandt anvendelse. Landsretten havde endelig fundet, at udbetalingen måtte anses for
(...)
- Side 2172 -
skattepligtig indkomst for skatteyderen efter statsskattelovens § 4, som hjemlede beskatning af udbetalingen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom af de anførte grunde.
(...)
...selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ønskede at udbetale bonus til sine medlemmer. Ifølge selskabets vedtægter kunne bonus udbetales til medlemmerne, hvis selskabet i et regnskabsår opnåede et overskud efter almennyttige aktiviteter på mere end én pct. af selskabets samlede formue. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at bonussen kunne karakterise-
(...)
- Side 2173 -
...ville have skattemæssige konsekvenser for de pågældende medlemmer. Ligningsrådet fandt, at der skulle ske udlodningsbeskatning af de pågældende medlemmer efter ligningslovens § 16 A af køberettens værdi. Beskatningen skulle ske på tidspunktet for tildelingen af køberetten, hvorfor denne tildeling ville have skattemæssige konsekvenser for modtagerne.
(...)
- Side 2176 -
...hvorfor udgifterne ikke ville være fradragsberettigede, medmindre der forelå særlig hjemmel hertil. Medlemmer af spilleforeningen ville således ikke være skattepligtige af uddelinger fra foreningen eller foreningens overskud. Skatterådet fandt videre, at foreningen og medlemmerne ikke udøvede erhvervsmæssig virksomhed og henviste til SKM 2010.69 SR, hvor
(...)
- Side 2177 -
...lempelse i den danske skat for amerikansk skat betalt af skatteyderen, uanset at indkomst og skat blev periodiseret forskelligt i de to lande. Skatterådet bemærkede, at allokering af den endelige amerikanske skat skulle ske således, at lempelsen i Danmark alene blev givet for amerikanske skatter, som vedrørte den indkomst, som blev beskattet i Danmark.
- Side 2179 -
...skattepligtig i det omfang, den samlede løbende ydelse oversteg den kapitaliserede værdi, der var opgjort ved afståelsen, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 4. Skatteyderen ønskede endelig bekræftet, at hans to børn ikke ville være skattepligtige af de udbytter, der tilfaldt skatteyderen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e, og ligningslovens § 16 A,
(...)
- Side 2182 -
...ligningslovens § 16 A som likvidationsprovenu. Skatterådet fandt ikke, at det beløb, som ville blive udbetalt til de kendte aktionærer som følge af forældelsen af de ukendte aktionærers krav, kunne karakterises som likvidationsprovenu. Beløbet skulle på denne baggrund ikke beskattes som likvidationsprovenu, men efter statsskattelovens § 4, litra e.
- Side 2183 -
Mens ligningslovens § 16 A indeholder hjemmel til beskatning af aktionæren, har hjemmelen til at foretage korrektion af selskabsindkomsten traditionelt været statsskattelovens §§ 4-6. For »kontrollerede transaktioner« omfattet af ligningslovens § 2 findes en tilsvarende korrektionsadgang i denne bestemmelse.
- Side 2194 -
...erhvervelsen af aktierne. Selskabet havde i 1994 på samme dag, som overenskomsten vedrørende aktieoverdragelsen fik virkning, erhvervet en ejendom. Der var ved tillæg til overenskomsten fra november 1994 indgået aftale om, at selskabet, der var aktionær i selskabet, skulle oppebære provision for formidling af ejendomserhvervelsen. Landsretten havde fundet, at
(...)
- Side 2209 -
...modregning var en maskeret udlodning, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Landsretten lagde vægt på, at fakturaen og omstændighederne bag betalingen var så uklare, at det ikke kunne lægges til grund, at skatteyderen havde afholdt en udgift i selskabets interesse. Skatteyderen havde endvidere købt en bil af selskabet i 2001. Landsret-
(...)
- Side 2219 -
...gældende, at de udgjorde afdrag på lånet. Byretten fandt henset til navnlig kontoudtog fra skatteydernes bank og korrespondance mellem skatteyderen og den kroatiske nationalbank, at det var godtgjort, at skatteyderen havde ydet lån til selskabet. Byretten fandt dog ikke tidspunktet for eller størrelsen af beløbene godtgjort. Byretten fandt ikke, at
(...)
- Side 2220 -
...halvdelen af koncernen, var han skattepligtig af 2 mio. kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom. SKM 2019.109 ØLR – TfS 2019.178 ØLD En advokat havde 13. juli 2008 købt et selskab. Der blev i maj 2009 udbetalt 969.000 kr. fra selskabet i form af kontante hævninger og en overførsel fra selskabets konto. Advokaten forklarede, at købet var sket på foran-
(...)
- Side 2224 -
...dokumenteret. Byretten fandt det godtgjort, at skatteyderen reelt var ejer af selskabet, og at de beløb, der var indbetalt på bankkontiene, reelt var udlodning til ham. Byretten fandt videre, at skatteyderens samlever kunne beskattes i medfør af statsskattelovens § 4 af de beløb, som var indgået på hendes konto, og som hun havde haft rådighed over.
(...)
- Side 2235 -
...eller bogføring vedrørende hævningerne, og byretten fandt ikke, at der forelå andre oplysninger, der kunne føre til, at skatteyderen kunne foretage andre fradrag end det, der var anerkendt af Skatteministeriet. Byretten fandt på denne baggrund, at skatteyderen var skattepligtig af hævningerne som fastslået ved Landsskatterettens afgørelse. Skatteyderen
(...)
- Side 2239 -
...indkomstår, idet der ikke var ført et effektivt kasseregnskab. Forhøjelserne over for selskabet ansås for at være tilgået anpartshaverne som maskeret udlodning. Byretten fandt, at Landsskatteretten havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig skatteansættelse. Anpartshaverne havde ikke bestridt, at de skulle beskattes af forhøjelsen som maskeret ud-
- Side 2269 -
...Byretten fandt henset til den risiko, der var knyttet til pantebrevene efter pantebrevsdebitorernes konkurs, at disse var erhvervet til overpris, hvorfor der skulle ske beskatning af maskeret udlodning. Efter bevisførelsen for landsretten lagdes det til grund, at der var skabt en stærk formodning for, at den omhandlede Aston Martin stod til rådighed
- Side 2278 -
...en kontantpris på 1.048.150 kr. Den offentlige ejendomsvurdering var 670.000 kr. Det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at overdragelsessummen ikke oversteg den pris, hvortil ejendommen kunne sælges til tredjemand. Skatteyderen havde ikke ønsket at få foretaget syn og skøn. Skatteyderen blev således beskattet af 378.000 kr. som maskeret udlodning.
(...)
- Side 2284 -
...offentliggjorte ejendomsvurdering. Byretten udtalte, at det beløb, som selskabet havde betalt for arbejde udført på ejendommen, skulle fradrages købesummen. Købesummen var derefter mere end 15 pct. lavere end den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, hvorfor skattemyndighederne havde været berettigede til i skatteretlig henseende at ansætte handelsværdien
- Side 2301 -
...Skatteyderen var blevet beskattet af dette vederlag som maskeret udlodning, da skattemyndighederne fandt, at vederlaget rettelig tilkom et selskab, som skatteyderen ejede halvdelen af. Landsretten udtalte, at det var ubestridt, at der skatteretligt var tale om et goodwillvederlag. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at goodwillve-
- Side 2321 -
...og i sin indkomstopgørelse 377.000 kr. som betalt til anpartsselskabet for konsulentbistand i forbindelse med bogføring m.v., som ejeren og hans hustru havde udført for cafeteriet. Samme år udbetalte anpartsselskabet løn til ejeren og hans hustru på 129.900 kr. Skattemyndighederne forhøjede ejerens indkomst med 247.100 kr., svarende til forskellen