Forfattere: Jane Bolander, Liselotte Madsen, Anders Nørgaard Laursen og Inge Langhave
Udgivelsesdato: 16. august 2025
ISBN: 9788757459210
- Side 760 -
...rette indkomstmodtager i dansk skatteret findes i SL § 4, der fastslår, at den skattepligtige indkomst omfatter »den skattepligtiges samlede årsindtægter«. Af denne formulering kan der udledes det princip, som vel umiddelbart forekommer åbenbart, at det er skatteyderens egne indtægter, der skal beskattes hos denne, og ikke andre skatteyderes indkomst.
(...)
- Side 761 -
...et eksempel kan nævnes LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, som fastslår, at udbytte er alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer. Det fremgår således klart, at det er aktionærerne, som skal beskattes af udbytte, og at det ikke er muligt i skatteretlig henseende at adskille udbytte fra aktionæren, jf. herved SKM2020.179.HR og kap. 34, 2.2.2.
Princippet om rette indkomstmodtager udledes direkte af SL § 4. Det er derfor heller ikke nødvendigt for at håndhæve dette princip, at indkomst er henført til en forkert indkomstmodtager i et forsøg på at opnå en uretmæssig skattemæssig fordel eller lign. Det følger direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres.
(...)
- Side 762 -
...ville have opkrævet af en uafhængig tredjemand som lejer. Den retlige argumentation for beskatningen er, at forældrene ejer lejligheden og følgelig ville kunne udleje den for et givet beløb. Da de beslutter at udleje den til barnet for nul kr., har de overført en økonomisk fordel til deres barn, hvilket de ikke kan gøre uden skattemæssig virkning.
- Side 763 -
Betingelsen om, at en indkomst skal beskattes hos den rette indkomstmodtager, følger umiddelbart af almindelig lovfortolkning, herunder navnlig SL § 4, og dermed gælder begrebet generelt.
- Side 769 -
...skulle beskattes af udbyttet, jf. LL § 16 A, stk. 2, nr. 1. I det omfang bedstefaren videreførte udbyttet til børnebørnene, ville de blive beskattet heraf, jf. SL § 4, og indkomsten skulle medregnes til den personlige indkomst, jf. PSL § 3. stk. 1. Skatterådets afgørelse i sagen, SKM2022.160.SR, er kommenteret af Anders Nørgaard Laursen, RR 2022 SM 8.
(...)
...ud legalt at overføre et indkomstgrundlag fra et skattesubjekt til et andet. Dette indebærer dog, at frugterne af træet – indtægterne af det overdragne indkomstgrundlag – fremover skal henføres til (beskattes hos) den nye ejer af træet (indkomstgrundlaget). Det gælder også, selv om indkomstgrundlaget overdrages til et skattesubjekt i et andet land.
- Side 770 -
...således, hvem der har en retlig forpligtelse til at afholde en udgift. Den skatteyder, der er debitor på en fordring, har ret til at fradrage den til fordringen hørende renteudgift. Og den skatteyder, der har afholdt en lønudgift som arbejdsgiver, kan fradrage udgiften som en driftsomkostning. Hvem der rent faktisk har afholdt udgiften, er ikke afgørende.
- Side 772 -
...en »dispositionskorrektion«, idet det er selve overdragelsen – dispositionen – der tilsidesættes i skattemæssig henseende. Sådanne korrektioner foretages med hjemmel i SL § 4 og princippet om rette indkomstmodtager, jf. U 1960.535 H (Havnemølledommen – se kap. 5 og kap. 34, 4.2), TfS 1999, 950 H, SKM2004.373.HR og Ole Bjørn, SR-Skat 2002, s. 249 ff.
(...)
- Side 773 -
Det kan være vanskeligt helt at sætte på »formel«, i hvilket omfang der kan ske dispositionskorrektioner med hjemmel i SL § 4 og princippet om rette indkomstmodtager.
(...)
- Side 774 -
I de pågældende sager fandt Højesteret hjemmel til at gennemføre dispositionskorrektionerne i SL § 4. I dag findes der endvidere hjemmel til at gennemføre dispositionskorrektioner i LL § 3, stk. 1-4, inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Se kap. 5, 3.
(...)
- Side 775 -
...kan der ikke undgås sekundære korrektioner, jf. LL § 2, stk. 5. Se kritisk Jane Bolander i SR-Skat 2016, s. 9 ff., som også anfører, at dommen konkret resulterede i en beskatning af vederlagene på 112,5 pct. Højesteretsdommen var en stadfæstelse af landsrettens dom i sagen, SKM2014.846.ØLR, jf. kritisk hertil Malene Kerzel i SR-Skat 2015, s. 12 ff.
- Side 776 -
Det forhold, at indkomsten først beskattes hos ejeren som rette indkomstmodtager og dernæst hos den, som indkomsten er overdraget til, begrundes med, at indkomsten siges at have passeret ejerens økonomi. Dette er tilstrækkeligt til at konstituere skattepligt, jf. SL § 4 om indkomstens fremtrædelsesform.
(...)
- Side 777 -
...betingelse er, at indkomstafkaldet skal være givet før retserhvervelsestidspunktet, jf. SL § 4. Efter at dette tidspunkt er passeret (f.eks. det tidspunkt, hvor der på en generalforsamling er vedtaget at udlodde udbytte), kan den, der som aktionær er rette indkomstmodtager af udbyttet, ikke med skattemæssig virkning give afkald på at modtage indkomsten.
(...)
- Side 778 -
I TfS 1995, 783 H blev vederlaget ved 8 anpartshaveres samlede overdragelse af anparter i et anpartsselskab skævdelt. Højesteret fandt, at mervederlaget for de begunstigede anpartshavere var skattepligtigt efter SL § 4, jf. om skævdeling af vederlag Bent Ramskov, TfS 2001, 761.
Ved indkomstfiksering forstås, at en skatteyder beskattes af en indkomst, som skatteyderen beviseligt ikke har retserhvervet. Det har såvel i den skatteretlige praksis som i den skatteretlige teori været genstand for megen tvivl, hvorvidt og i bekræftende fald i hvilket omfang det kan udledes af SL § 4, at
(...)
- Side 779 -
Skattemyndighederne forsøgte at råde bod herpå ved at indtage det standpunkt, at der i SL § 4 var hjemmel til at beskatte en fikseret rente og et fikseret arbejdsvederlag.
(...)
...skattelovgivningen«. Idet købesummerne ikke var blevet anfægtet af skattemyndighederne, og da der var ikke grundlag for at fastslå, at der i købesummerne var indregnet en kapitaliseret forrentning af skatteyderens tilgodehavende, fandt Højesteret, at skatteyderen ikke kunne beskattes af en fikseret rente. Se om dommen Anders Nørgaard Laursen, Taxo 2021/3 s. 26 ff.
(...)
...var problematisk for skattemyndighederne, idet der nu ikke længere kunne ske rentefiksering med hjemmel i SL § 4, ligesom der blev skabt usikkerhed om, i hvilket omfang der i øvrigt kunne ske fiksering af indkomst med hjemmel i SL § 4. Der var dermed skabt risiko for, at der kunne ske vilkårlige indkomstoverførsler mellem interesseforbundne parter.
(...)
- Side 780 -
Gennemførelsen af LL § 2 har ikke medført, at det ikke længere er muligt at fiksere indkomster med hjemmel i SL § 4. Dette forhold blev udtrykkeligt fremhævet i forarbejderne til LL § 2:
(...)
...interessefællesskab. Hvis et skatterelevant aktiv overdrages inden for et sådant interessefællesskab til en pris, som afviger fra det, et salg ville kunne indbringe på det åbne marked, vil der med hjemmel i SL § 4 kunne ske fiksering af en indkomst hos overdrageren. Fikseringen vil i så fald være differencen mellem den faktiske salgssum og den objektive handelsværdi.
(...)
At der er hjemmel i SL § 4 til indkomstfikseringer i tilfælde, der ikke er omfattet af LL § 2, har ligeledes støtte i domspraksis.
- Side 781 -
Som omtalt under 6.1 har Landsskatteretten i midten af 1970’erne afvist, at der skulle være hjemmel i SL § 4 til at beskatte fikserede arbejdsvederlag. Samme resultat nåede Landsskatteretten til i TfS 1996, 750 LSR. Skatteministeren har
(...)
- Side 782 -
I SKM2022.122.BR har byretten imidlertid statueret, at der kunne ske lønfiksering med hjemmel i SL § 4 for en skatteyder, der som direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab havde undladt at lade sig udbetale løn.
- Side 783 -
...vil sige, at der ikke kan ske rentefiksering i et tilfælde, hvor to ikke-interesseforbundne selskaber yder et rentefrit lån til et datterselskab, som de hver ejede 50 pct. af aktierne i, da kontrolbetingelsen i LL § 2 ikke er opfyldt. På samme måde vil rentefrie lån fra en række mindretalsaktionærer til et selskab heller ikke være omfattet af LL § 2.
- Side 785 -
...beløb, må anses som en fra appellanten til Lis Weiland vilkårligt overført løbende indtægt. Herefter, og da der ikke var mulighed for fradrag i medfør af den dagældende ligningslovs § 14, stk. 4, findes det af Lis Weiland i 1983 oppebårne renteafkast på 21.000 kr. med rette medregnet til appellantens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.«
...gælde, såfremt udlejningen helt eller delvis sker vederlagsfrit. Efter højesteretsdommen TfS 1998, 199 H var det derfor omtvistet, om der var hjemmel til lejefiksering i tilfælde, der lå uden for anvendelsesområdet for LL § 2. Det er imidlertid i praksis fast antaget, at der fortsat kan ske beskatning af udlejeren af den objektive udlejningsværdi.
(...)
...litra b, 1. pkt., om skattepligt af bl.a. udlejning af fast ejendom, og 2. pkt., hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom beregnes som indtægt for ejeren, hvad enten denne har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, jf. om dommen Jane Bolander, SO 2002, s. 395 ff., Ole Bjørn, SR-Skat 2002, s. 349 ff., samt Aage Michelsen, RR 2003/1 SM, s. 2 ff.
(...)
...Da SL § 4, litra b, 2. pkt., ikke efter sin ordlyd omfatter juridiske personer, fandt Højesteret, at der ikke var hjemmel til at beskatte selskabet efter SL § 4, litra b, 2. pkt. Derimod fandt Højesteret, at der kunne ske beskatning efter SL § 4, litra b, 1. pkt., for den periode, hvor lejligheden havde været benyttet af eneanpartshaverens datter.
(...)
...SKM2005.418.HR var fastslået, at SL § 4, litra b, 1. pkt., i sig selv indeholder hjemmel til beskatning af en objektiv lejeværdi i tilfælde, hvor ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der er ikke uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af lokalerne til en nærtstående. Det var uden betydning, at det udlejede var et erhvervslokale.
(...)
- Side 786 -
...SKM2007.114.ØLR havde skatteyderen udlejet en lejlighed til sin fraskilte ægtefælle. Landsretten fandt, at forskellen mellem den aftalte leje (2.400 kr. pr. måned) og markedslejen ikke var uvæsentlig, hvorfor Skatteministeriet fik medhold i, at skatteyderen skulle beskattes af en husleje på 3.000 kr. pr. måned. Der henvistes til SL § 4, litra b, 1. pkt.
(...)
Statsskattelovens § 4 giver ikke kun hjemmel til at gennemføre en huslejefiksering. Også i andre tilfælde, hvor formuegoder eller lign. stilles til rådighed vederlagsfrit, kan der ske beskatning af en fikseret lejeindkomst. Som et eksempel kan nævnes fiksering af indkomst i forbindelse med jagtleje.
(...)
...interesse for jagt. Da jagtretten således vederlagsfrit havde været stillet til rådighed, tiltrådte landsretten, at selskabet i medfør af SL § 4 og LL § 2 skulle beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten. Byrettens dom i samme sag, SKM2016.337.BR, som landsretten tiltrådte, er kommenteret af Jane Bolander, SR-Skat 2017, s. 13 ff.
(...)
...umiddelbart ikke ske en beskatning af værdien af denne jagtret, idet brugsretten til egne aktiver som udgangspunkt ikke beskattes, jf. SL § 4. Hvis personen faktisk benytter sig af denne ret, vil værdien af nedlagt vildt derimod blive beskattet, jf. omtalen af praksis hos Henrik Rahbek i FDR 2023.4.FI.10. Se også Den juridiske vejledning 2025 C.C.2.1.2.1.
(...)
...i SL § 4 var hjemmel til at beskatte selskabet af en fikseret indtægt ved salg af vildt. Der blev lagt vægt på, at det nedlagte vildt ikke medførte indtægter for selskabet, men derimod blev modtaget af hjælperne som vederlag for det udførte arbejde. Det var uden betydning, at selskabet eventuelt kunne have solgt det pågældende vildt til anden side.