Spilleloven § 11

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025

Væddemål
§ 11

Der kan gives tilladelse til udbud af væddemål.

Stk. 2 Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3 Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor den afgiftspligtige spilleindtægt ikke må overstige 1.000.000 kr., og hvor spilleomsætningen ikke må overstige 10.000.000 kr.

Stk. 4 Tilladelse kan gives for indtil 1 år ad gangen, hvor spilleomsætningen ikke må overstige 5.000.000 kr., og hvor tilbagebetalingsprocenten ikke må overstige 20 pct.

Stk. 5 Der kan ikke med en tilladelse efter stk. 1 udbydes væddemål på resultatet af lotterier eller andre tilfældigt frembragte hændelser bortset fra landbaserede væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder.

Stk. 6 Tilladelsesindehavere må kun udbyde væddemål, hvis spillet leveres af en spilleverandør, der har tilladelse fra spillemyndigheden, jf. § 24 a, eller hvis tilladelsesindehaveren selv håndterer afvikling og afgørelse af væddemål, jf. § 24 a, stk. 3.