Spilleloven § 5

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025

§ 5

I denne lov forstås ved:

  • 1) Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

  • 2) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

  • 3) Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

  • 4) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

  • 5) Klasselotteri: Lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.

  • 6) Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.

  • 7) Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.

  • 8) Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

  • 9) Landbaserede spil: Spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk.

  • 10) Tilladelsesindehaver: Person eller selskab m.v. (juridisk person), der har tilladelse til at udbyde spil efter denne lov.

  • 11) Spilleverandør: Leverandør af spil til en tilladelsesindehaver til udbud af væddemål, jf. § 11, eller til drift af onlinekasino, jf. § 18.