Bøger, som nævner Søloven § 441

»Bjærgning«

- Side 40 -

forudsætning derfor er, at der er tale om en »bjærgning« i overensstemmelse med sølovens § 441, litra a. Det følgende følger af bestemmelsen:

Læs på Jurabibliotek



Post 1964: »Stedt i fare«

- Side 53 -

...f.). [...] På den anførte baggrund finder Højesteret, at det ikke er godtgjort, at Ocean Tiger ikke var i stand til at redde sig ved egen hjælp. Derfor havde hverken den assistance, som Remøy Viking ydede ved udlån af to mobile pumper, assistancen i forbindelse med sejladsen ud af det isfyldte farvand eller kombinationen heraf karakter af bjærgning.«

Læs på Jurabibliotek



Forulykket

- Side 66 -

...hængt trosser og lejdere ud agter, var der under de konkrete omstændigheder ikke længere nogen udsigt til, at besætningen ville eller kunne komme tilbage og tage vare om fartøjet. På grundlag af dette konkluderede retten, at Sky Bird var forulykket, og at slæbningen af havaristen til Azorerne derfor var en bjærgning som nævnt i sølovens § 441, litra a.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 67 -

...på denne baggrund i overensstemmelse med skibsfører Allan Kjær Jensens forklaring lægges til grund, at der var en nærliggende risiko for skibets forlis, hvis der ikke blev grebet ind. Sky Bird var således »stedt i fare«, og Højesteret tiltræder derfor, at Mærsk Punchers slæbning af skibet til Azorerne var en bjærgning, jf. sølovens § 441, litra a.

Læs på Jurabibliotek



I sejlbart farvand eller i ethvert andet farvand

- Side 71 -

...intentionally chosen the more vague expression “coastal waters or inland waters or areas adjacent thereto”.« Truslen om skader inden for søterritoriet eller de indre farvande, der skyldes et havari på det åbne hav, er dog under alle omstændigheder omfattet, hvis skaderne må anses for en påregnelig følge af havariet. 175 175 Bredholt m.fl.: Søloven, s. 651.

Læs på Jurabibliotek



Sammenfatning

- Side 72 -

...eller det særlige vederlag. De kriterier, der er behæftet med størst usikkerhed i bjærgningsretten, er givetvis »stedt i fare« og »forulykket«, hvor særligt »stedt i fare« er fremtrædende. Visse kriterier kan dog identificeres, som taler i retning af den ene eller anden konklusion, når der skal træffes konkret afgørelse, om et skib er stedt i fare:

Læs på Jurabibliotek



Miljøskade

- Side 73 -

Sølovens § 441, litra d, definerer begrebet »miljøskade«:

Læs på Jurabibliotek



»No cure – no pay«

- Side 74 -

...anført indledningsvis er det ikke tilstrækkeligt for retten til bjærgeløn, at bjærgeren har fuldført et bjærgningsforetagende, der ligger inden for sølovens § 441, litra a. Kun bjærgningsforanstaltninger, der medfører et nyttigt resultat, giver ret til bjærgeløn, jf. sølovens § 445, stk. 1, 1. pkt., som indarbejder princippet om »no cure – no pay«.

Læs på Jurabibliotek



Afrunding

- Side 91 -

...miljøskade, som derfor er en forudsætning for vederlaget. Når truslen konstateres, er bjærgeren sikret sine omkostninger, selv om bjærgningen ikke fører til et nyttigt resultat. Hvis det skulle lykkes at afværge eller begrænse miljøskaden, kan retsanvenderen endvidere forhøje vederlaget med 30 % og helt op til 100 %, hvis retsanvenderen finder det rimeligt.

Læs på Jurabibliotek