Skifteloven Kapitel 7

Denne konsoliderede version af skifteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ægtefælleskifte m.v.

Lov nr. 594 af 14. juni 2011,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1808 af 03. september 2021

Kapitel 7 1 Regler for fællesbodelingen
§ 50

Ægtefællers fællesbo deles efter afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

§ 51

(Ophævet).

§ 52

(Ophævet).

§ 53

(Ophævet).

Rådighed under skiftet
§ 54

Ægtefællerne beholder rådigheden over deres bodele under skiftet.

Stk. 2 Skifteretten kan fratage en ægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvis er delingsformue, hvis der er nærliggende risiko for, at ægtefællen på utilbørlig måde vil handle til skade for den anden ægtefælle.

Stk. 3 Fratager skifteretten en ægtefælle rådigheden, bestemmer skifteretten, hvordan aktiverne skal behandles under rådighedsfratagelsen.

Stk. 4 Skifteretten sørger for, at rådighedsfratagelse tinglyses.

Gæld
§ 55

Et skifte indskrænker ikke fordringshavernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som hvis intet skifte fandt sted.

§ 56

Er der gæld, som begge ægtefæller hæfter for, kan hver af dem forlange, at den anden betaler den del af gælden, som denne endeligt skal bære, eller at der stilles sikkerhed for betalingen.

§ 57

Har en ægtefælle et krav som omhandlet i § 26, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om ægtefællers økonomiske forhold eller § 26 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning mod den anden ægtefælle, kan ægtefællen under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.

§ 58

En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen har pligt til at tilbagegive det modtagne til fordringshavernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om omstødelse.

§§ 59-64

(Ophævet).